Lastbil-indkøb forsinket

tors. 18. juni 2015


Nye lastbiler
  Indkøb af 400-500 terrængående og 300-400 almindelige, ialt 700-900 lastbiler.
   7-årig rammekontrakt.
   Samlet værdi: 1,5-2,0 mia. kr.



Baggrund:
ons. 17. juni 2015: Artilleri-indkøb er led i valgkampen
man. 1. juni 2015: Ført bag lyset - PMV-indkøb går måske om

Det politiske greb om indkøbet af nye taktiske lastbiler til Forsvaret er blevet voldsomt strammet.

Det skriver nytkampfly.dk, der erfarer, at forsvarsforligskredsen som led i prækvalificeringen skal godkende de udvalgte kandidater.
     Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, har allerede i maj sendt en indstilling med udvalgte producenter til Forsvarsministeriet, der normalt blot ville godkende listen. Men nu skal også politikerne nikke ja, og det vil først ske i sensommeren eller efteråret.

Belært af erfaringer
     Årsagen til stramningen kan være for at checke hvilke leverandør-lande, der optræder. Ifm. det nyligt aflyste artilleri-indkøb var det sandsynligvis først i ministeriet, der blev sat en stopper for indkøb fra Israel, der i øvrigt ikke deltager i denne udbudskonkurrence.
     Derudover kan den manglende kurssikring ved PMV-indkøbet have spillet ind. Iflg. nytkampfly.dk har politikerne bedt om at få præsenteret forskellige finansieringsmuligheder af lastbilindkøbet.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5563-Haeren-foresatte-myndigheder--lastbil-indkoeb-forsinket.htm.

Tweet