Efter Afghanistan skal hæren øve de klassiske discipliner og i at flytte sig over store afstande på kort tid. Inspirationen stammer blandt andet fra urolighederne i Mali.

Fremtidens danske soldat skal, kort sagt, bruges til at beskytte landets suverænitet, dets interesser og dets værdier. Opgaven er grundlæggende uforandret gennem de seneste tusind år og vil også være det i de næste tusind.
     Det mener den nyligt tiltrådte chef for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen. Han har fået til opgave at lede hæren gennem den kommende sparerunde med nedlæggelser af kaserner og koncentration af kampenhederne i tre bataljonskampgrupper, ligesom han står i spidsen for hæren, mens den bebudede sammenlægning med de operative kommandoer for Flyvevåbnet og Søværnet skal gennemføres.
     Og så er det Per Ludvigsens ansvar at lede hæren gennem den fase, hvor Balkan, Irak og Afghanistan er blevet historie, men hvor ingen endnu ved, hvilken mission eller krig hæren nu skal forberede sig på.
     Det er her, soldatens grundlæggende opgave og grundlæggende uddannelse kommer ind i billedet. Hærens grundlæggende uddannelse og måde at føre krig på er samlet i de såkaldte røde reglementer.
     - Vi uddanner folk efter de røde reglementer, fordi opgaven grundlæggende går ud på at kunne flytte sig fra det ene sted til det andet, om at kunne angribe og forsvare sig. Så skræddersyr vi noget uddannelse oven på de røde reglementer tilpasset den opgave, vi står overfor, siger Per Ludvigsen.
     Han understreger, at dansk forsvar for længe siden har forladt koldkrigsmodellen, hvor opgaven bestod i at bremse en invasion.
     - Vi har et deployerebart (egnet til udsendelse, red.) forsvar, der kan tjene landet, som det har brug for. Men der er stadig brug for soldatens metier.

Find fjenden og nedkæmp ham!
     Selv om dansk forsvar er stærkt forandret siden Den Kolde Krig, kan hæren ikke undvære tungt materiel som kampvogne, artilleri og pansrede mandskabsvogne. Netop nu er forsvaret i gang med anskaffelse af 155-millimeter-haubitzere og pansrede mandskabsvogne og vil bestemt ikke af med sine kampvogne.
     - Krig handler om at bevæge sig hen til fjenden og at kunne nedkæmpe ham med ild, fastslår Per Ludvigsen. Han minder om, at de danske soldater i al hast nærmest måtte nødanskaffe små 60-millimeter-morterer i Afghanistan og supplere med de tunge 120-millimeter-morterer.
     Britisk forsvar stillede 105-millimeter-artilleri til rådighed i den grønne zone ved Helmand-floden, og så leverede fly og missiler samt de danske kampvogne den øvrige ildkraft til støtte for soldaterne på jorden.
     - Men et Javelin-missil koster måske 700.000 kroner stykket, mens en artillerigranat koster måske 10.000 kroner, og dem har vi liggende i frøers mængde, forklarer Per Ludvigsen. En moderne artilleripjece kan skyde en granat ud på 40 kilometers afstand og anvendes i al slags vejr.
     - Den kan også sende en granat ind ad vinduet dér, tilføjer generalen.
     Samarbejdet med Storbritannien har været centralt både i Irak og Afghanistan, hvor briterne ud over artilleri har stillet blandt andet logistik, altså forsyningstjeneste, til rådighed. Og samarbejde med andre er noget, alle NATO-lande kigger efter. Men der er en grænse, hvor et land mister handlefrihed, og det er også en af grundene til, at dansk forsvar ønsker at fastholde centrale kapaciteter som artilleriet.
     - Suveræne nationer er interesserede i, at man kan agere og passe på sig selv, så man har handlefrihed. Kan man ikke det, kan man godt betragte sig som suveræn, men det er ikke sikkert, man reelt er det. Forsvarets holdning er, at vi ønsker en relativt bred pallette af kapaciteter, som gør, at vi kan plugge ind hos større nationer med relativt selvvalgte bidrag. Dette har foreløbig tjent nationen godt, forklarer Per Ludvigsen.