Sorte udsigter for 1995

Af Redaktøren (og formand for OFRU/SGRU/NJAR), OL G. Rose-Hansen, nov. 1994



"HOK har nedprioriteret mobiliseringsenhederne til fordel for FN-området."
OL G. Rose-Hansen 

Efter den første budgetrunde ved HOK, hvor vi bl.a. drøftede vilkårene for vores PSN-R i 1995, må jeg desværre sige, at mulighederne for at uddanne jer på en effektiv og tilfredsstillende måde i det kommende år ser ud til at "lade meget tilbage at ønske".

NJAR  Det er ikke fordi regimentet har "sovet  i timen", idet vi de sidste to-tre år har gennemført kraftige reduktioner i antallet af kontrakter med personel af reserven, så vi kunne koncentrere os om at uddanne færre - årsagen skal simpelthen søges i det forhold, at Hærens Operative Kommando p.g.a. reduktioner af midlerne har nedprioriteret mobiliseringsenhederne til fordel for "FN-området" - det sidste har vi vel alle forståelse for.
     Som formand for OFRU/SGRU vil jeg derfor opfordre jer til at møde op de få gange, I bliver tilbudt tjeneste og samtidig gøre jeres til at forholdene bliver ændret.

Når de endelige rammer er givet til regimentet JAN/FEB 95, vil vi her i bladet redegøre for de konsekvenser, tildelingerne medfører, så dette er blot en "warning".
     Med disse ikke særlig opløftende bemærkninger ønsker OFRU/ SGRU jer og jeres familer en rigtig glædelig jul og et godt nytår - samtidig en tak til jer, der har gjort en indsats for at fremme samarbejdet og udviklingen indenfor OFRU/SGRU regi.

Kilde: Lavetten, 1994 nr. 4, side 3, udgivet af Nørrejyske Artilleriregiment til sit personel af reserven.

Baggrund:
nov. 1994: Året der gik

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1912.htm.