tors. 18. sept. 2003
På skarpskydning med 1. artilleriafdeling, der træner skudordrer: Observation, beregning og skydning med 155 mm haubits.
Jægerspris En stor del af dagen i går kunne man i dele af Hornsherred og Frederikssund-området høre brag. De kom fra de 320 granater på 43 kilo, som militæret affyrede fra Jægersprislejren.
En god håndfuld klager eller to bliver det til, når artilleriet bliver taget i brug i Jægersprislejren. En del naboer i Hornsherred og folk omkring Frederikssund kunne i går høre store brag, og det fik nogle af dem til at ringe til Jægersprislejren og klage over at deres huse rystede, eller at en tallerken var faldet ned fra hylden.
Når man står op og ned af en af de otte-ti meter lange kanoner, der fyrer granater afsted, så er det ikke bare lyden man bemærker. Det giver et sug i maven, som var man på vej nedad i rutchebanen, idet granaten forlader kanonrøret på en 155 milimeter haubits med en hastighed, så man overhovedet ikke ser granaten på dens vej henover Kulhusevej.
På en mark i skydeterrænet i Jægerpris står opstillet fire faste kanoner, der skal trækkes af en lastvogn for at blive flyttet, og seks selvkørende kanoner, som sidder på et køretøj, der er terrængående.
I går var det værnepligtige fra 1. artilleriafdeling ved Sjælsmark Kaserne ved Hørsholm, der tog opstilling bag kanonerne for at skyde efter mål tre-fire kilometer væk ved og i Isefjorden.
Hemmeligt øje
De værnepligtige gør dog ingenting, før de får besked fra en skydecentral, der har kontakt med nogle observatører, som står ude ved Isefjorden, hvor fra de kan se de mål de værnepligtige ved kanonerne skal forsøge at ramme. I krigstid vil observatørerne sammen med kompagniet af kamptropper søge så tæt på fjenden som muligt.
- De ser noget fjendtligt. Giver en retning og afstand til målet. Skydecentralen ved hvor observatøren er og hvor skydebatteriet er. Det lægger han ind i en skydedatamat. Så kender de koordinaterne, og så er det med at få styr på vind og vejr og krudt. Derfra er det bare en matematisk beregning, siger major Jørgen Boye, mens nogle artilleriobservatører giver ordre til skydecentralen, så der kan skydes efter et mål ude Isefjorden.
- Observationsretning 32.50. Afstand 1.030 meter. Terrænvinkel minus 14. Et kanonminut i 10 minutter, siger han i sin mikrofon.
Han angiver sin egen placering i forhold til målet, og at der de næste 10 minutter skal skydes 18 granater hvert minut. Så mange granater bliver der dog ikke skudt af i denne omgang. I løbet af torsdagen blev der i alt skudt 320 granater af.
Skydeordre
Tilbage ved kanonerne kan de værnepligtige ikke se, at det de skyder efter faktisk bare er nogle bøjer ude i vandet. Der hersker ro bag kanonerne, og der er tid til at få sig lidt dåsemad. Granaterne bliver gjort klar, og sprængladninger skruet på.
"Skydeordre", lyder det pludselig over radioen, og otte mand er klar til arbejde. Kanonen bliver indstillet i forhold til den retning og længde, der bliver angivet, og en af de 10 sprængklare 43 kilo tunge granater bliver løftet op og sat i kanonen.
- Fem, fire, tre, to, en, lyder det fra skydecentralen over radioen, hvorefter kanonen bliver skudt af.
Nedtællingen lyder endnu tre gange, en for hver af de øvrige trukne kanoner. Så afventer de værnepligtige ved kanonerne ordre, og de får besked på at holde inde.
Kanonrøret bliver svabret, så der ikke sidder rester tilbage, der kan antænde og forårsage skade på soldaterne ved kanonerne.
Optimalt bliver der fyret 18 granater af på en gang for at lave et overraskelsesangreb på fjenden. Det vil rasere et område på 250 gange 250 meter. Det man oftest skyder efter er infanteri og lettere køretøjer.
- Det er sjældent vi skyder for at ødelægge, fordi ammunitionsforbruget ville være for voldsomt, siger Jørgen Boye.
Fra kysten, hvor han står, kan man en kilometer ude i horisonten se en vandsky, der vel går 10-15 meter op i luften, som følge af den eksplosion som kan høres flere kilometer over på den anden side af Roskilde Fjord.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1359.htm.