lør. 23. sept. 2000
Forsvaret planlægger nu at undersøge selvmordshyppigheden blandt danske soldater, som har været udsendt i international tjeneste. Undersøgelsen skal blandt andet kortlægge, om der er hold i hårdnakkede rygter om mange selvmord blandt danske soldater, som i 1995 var udsat for ekstremt voldsomme begivenheder i Kroatien.
- En forundersøgelse har vist, at selvmordshyppigheden generelt ikke er højere blandt soldater, der har været udsendt i FN-tjeneste. Men vi kender ikke tallene fra 1997 og frem til i dag. Derfor har Forsvarets Sundhedstjeneste nu i samarbejde med os og Center for Selvmordsforskning sat gang i en ny undersøgelse, siger chefpsykolog Sten Martini, Forsvarets Center for Lederskab.
Ikke højere end hos andre grupper
Forundersøgelsen, som omhandlede perioden 1995 til 1997, viste, at fire ud af 3.859 danske soldater i FN-tjeneste havde begået selvmord.
Denne selvmordshyppighed er samlet set ikke højere end hos tilsvarende grupper i befolkningen. Men to af selvmordene var begået af soldater fra stabsregimentet i Danske Bataljons hold otte, som 18. og 19. september 1995 i 36 timer var udsat for voldsomme bombardementer i Dvor i Kroatien. Denne begivenhed kom bag på forsvaret, som dengang slet ikke var gearet til at modtage soldater med krigstraumer og store psykiske problemer.
Akut behov
En opfølgningsundersøgelse i 1997 af Danske Bataljons hold syv og otte afdækkede dels, at en mindre gruppe havde akut behov for psykologisk bistand, dels at oplevelserne generelt fyldte meget i den enkelte soldats liv.
Men siden 1997 har forsvaret ikke fulgt med i, hvordan det er gået disse soldater.
- Man har valgt at sige, at det efter opfølgningsundersøgelsen har været op til enkeltmand at henvende sig til os, hvis man mener, at man har behov for professionel bistand. Mit bud er i øvrigt, at vi i forbindelse med undersøgelsen har været i forbindelse med dem, som har haft behov for psykologisk bistand, siger Sten Martini.
Han understreger, at forsvaret i dag har en meget bedre modtagelsesprocedure end i 1995.
Forsvaret for passivt
Chefsergent Axel Schollert, afdelingsformand for sergentgruppen på Sjælsmark Kaserne, er stærkt kritisk overfor forsvarets passive holdning til soldaterne fra Danske Bataljons hold otte.
- Jeg ved, at der i dag går soldater rundt, som stadig psykisk har det meget dårligt. Og uanset om rygterne om de mange selvmord er rigtige eller ej, er det godt, at de nu bliver undersøgt, siger Axel Schollert, der selv blev udsat for bombardementet i 1995.
Forrige lørdag holdt hold otte mindetræf på Sjælsmark Kaserne Holdet har tidligere søgt Kongens Artilleriregiment om at få sat en mindetavle op for de to soldater, som mistede livet i Dvor, men fik i 1999 afslag.
- Det kan jeg ganske enkelt ikke forstå. En mindetavle er en lille ting, men den ville få stor betydning for os, der var dernede, siger Axel Schollert.
Ny chef overvejer
Siden afslaget blev givet, har Kongens Artilleriregiment fået ny chef, oberst Anders Olesen. Han vil genoverveje afslaget.
- Der er nogle praktiske forhold, der skal afklares. Men grundlæggende er jeg enig i, at en mindeplade for de to, der omkom i Dvor, er en god ide, siger Anders Olesen.
Kilde: Politiken.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1342.htm.