FOFT: Forsøg med ICM


CENTURION kampvogn efter sprængning med fem L-15 granater og to M107 granater.

1996


Læs hele artiklen hos FOFT, Forsvarets Forskningstjeneste


Hulladning
  En hulladning er et sprænglegeme formet omkring en kobberkonus. Ved detonation vil sprængvirkningen være vinkelret på konusens overflade og resulterer i en koncentreret stråle af flydende kobberpartikler med meget stor hastighed. Denne stråle svejser sig så at sige gennem panserstålet.


Bekæmpelse af pansrede køretøjer ved hjælp af artilleri har tidligere været en meget problematisk og bekostelig affære. Der er nu udviklet forskellige typer af artilleriammunition, der specielt er beregnet til formålet.

I slutningen af maj gennemførte FOFT sammen med Hærens Artilleriskole og Hærens Kampskole et sprængningsforsøg i skydeterrænet i Oksbøl. Forsøgsobjektet var en i forvejen destrueret CENTURION kampvogn, og forsøget gik ud på at klarlægge, dels hvad Improved Conventional Munition (ICM) kan udrette mod pansrede køretøjer og dels virkningen af den ældre brisantgranattype M 107 og den nyere type L 15 ved detonation i kampvognens umiddelbare nærhed.

Granaten bliver til 60 bomblets
     ICM granaten til en 155 mm haubits består i virkeligheden af mere end 60 smågranater, de såkaldte bomblets. Hver bomblet er cylinderformet, ca. 8 cm lang og med en diameter på ca. 4 cm og virker efter hulladningsprincippet. Når en 155 mm granat efter affyring når frem over målområdet, kastes indholdet bagud af granathylstret, og de mere end 60 bomblets spredes og falder mod jorden. Her detonerer de ved anslag mod det, de rammer. Dette kunne eventuelt være oversiden af et pansret kørtøj, hvor pansringen som regel er tyndest.

Større effekt end forventet
     Den første ICM sprængning blev foretaget med bomblet´en anbragt yderst på kanonrøret. Ikke fordi der er særlig stor sandsynlighed for at ramme kampvognen netop der, men forsøget skulle generelt klarlægge, hvilke materialetyper og -tykkelser bomblet´en kunne gennembryde. Resultatet var ret skræmmende for de fleste deltagere. Ikke nok med at kononrøret blev gennemboret, som var det lavet af smør, men i jorden ca. 2,5 meter under gennembrudsstedet var der et smalt, men ret dybt hul. Det var blot en forsmag. I alle 32 sprængninger var der gennembrud i toppanseret og i visse tilfælde gik strålen tilmed gennem bunden af kampvognen. Den direkte virkning af sprængstrålen var således ganske overbevisende.

Metalklumper på flere gram
     Det var forudset, at der kunne opstå afledede virkninger i form af metaludkastninger fra undersiden af panserstålet omkring gennembrudsstedet. For at registrere denne effekt blev der, i en passende afstand fra gennembrudsstedet, installeret vidneplader i form af spånplader. Sprængstykker fra metaludkastningerne ville så blive opfanget eller gennembryde vidnepladen. Man kunne konstatere, at disse metaludkastninger spredtes i kampvognen i et kegleformet mønster.
     Sprængstykkerne bestod dels af få temmelig store metalklumper på flere gram og massevis af partikler på sandskornstørrelse. Den reelle virkning af dette fænomen analyseres i øjeblikket, men der er ingen tvivl om, at hjelm og fragmentationsveste reducerer en eventuel skadevirkning på besætningen i kampvognen betydeligt.

Værdifuld information
     Nok fik vi gennemhullet CENTURION kampvognen og bragt den til standsning. Det er dog værd at bemærke, at kampvognstypen er af ældre dato, og resultaterne fra forsøget kan ikke umiddelbart overføres til en moderne kampvogn som f.eks. LEOPARD. Derudover blev de enkelte bomblets bragt til detonation under nær ideelle forhold; forhold der næppe opnås i virkeligheden. Forsøget gav dog værdifuld information om de materialetykkelser bomblet´en kan gennembryde og om de følgevirkninger, der kan forventes. De opsamlede data bliver i øjeblikket analyseret i detaljer, og en rapport forventes at blive udsendt til efteråret

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1209-155-mm--foft-forsoeg-med-icm.htm.

Tweet