Oprindelsen
Der findes et gammelt billede af Elfsborg belejring i 1502, som ganske tydeligt viser danske belejringskanoner med rør, hjul og svans, ganske som regimentets moderne trukne 155mm - skyts har det i dag. Billedet er vist nok det ældste af dansk artilleri, selv om vi allerede i 1372 hører om de farlige ildvåben.
Men vi skal nok begynde med Det Kongelige Regiment på Chr.IV's Tøjhus i København, hvorfra Kongen udtog forskelligt sammensatte artillerikommandoer til sine krige - en funktion, som Kongens Artilleriregiment har den dag i dag omtrent 400 år senere. Regimentets hovedopgave er nemlig stadig at opstille artillerienheder til støtte for kamptropperne.
Tøjhuset nævnes også i regimentets slagsang "De gamle Kanoner på Tøjhuset stod", hvilket egentlig kun er en halv sandhed, for kanonerne står der endnu. Det kan man forvisse sig om ved at besøge Tøjhusmuseet, der netop har til huse i Chr. IV's gamle Tøjhus.
Kært barn har mange navne
Efter Chr. IV's tid udvikledes regimentets organisation og sammensætning under følgende navne:
- Danske Artilleri Corps (1684),
- Det Kongelige Artilleri Corps (1764),
- Danske Artilleri Brigade (1803),
- 1. Artilleriregiment (1842),
- 1. Feltartilleriregiment (1909),
- Kronens Artilleriregiment (1958) og ved sammenlægningen med Sjællandske Artilleriregiment senest
- Kongens Artilleriregiment (1982).
Som det fremgår af flere af navnene, har regimentet i hele sin fortid haft en stærk tilknytning til monarken. At vi stadig føler en stærk tilknytning til Kongehuset, markeres ved at skyde de kongelige salutter med Kronborgs Kanoner.
Krigene
Regimentet har igennem tiderne deltaget i alle nævneværdige danske krige - men der er særlig grund til at nævne indsatsen i den første Slesvigske Krig (1848-50), hvor vores batterier hævdede sig smukt ved bl.a. Slesvig, Isted, Nybøl og Mysunde. Disse navne står at læse på regimentsfanens to fanebånd som vidnesbyrd herom.
Som bekendt gik det værre for landet i 1864 - selv om regimentets batterier igen gjorde en brav indsats. Men denne gang var vi med vores gamle skyts noget bagud i forhold til fjenden, der havde moderne riflede bagladekanoner. Vi fik faktisk først indhentet det forsømte med tilgangen af 9 cm feltkanon M 1876 - en riflet bagladekanon fra Krupp's fabrikker. Dens afløser 75 mm hurtigskydende stålkanon M 1902 var også en Krupp-kanon.
Med dette skyts deltog vi i landets sikring under 1. Verdenskrig (1914 - 18). Herunder var et af regimentets hestetrukne batterier, Bardenfleth´s Batteri udlagt til Nyborg. By og batteri støttede hinanden på forskellig måde under krigen. Da batteriet således engang havde skaffet byen et parti hestegødning og borgmesteren også ville have batteriet til at transportere gødningen for sig, udbrød Bardenfleth: "Mit batteri kører med kanoner - og ikke med møg!"
Imellem krigene og den mørke tid
I mellemkrigstiden (1919-39) blev regimentet bevæbnet med tungere skytstyper bl.a. 15 cm felthaubits M 1929 med 15 km's rækkevidde og 10,5 cm feltkanon M 1930, der kunne række 20 km! Dertil kom det første luftværn af flere forskellige kalibre. På grund af det tungere skyts og automobilets hastige udvikling, indførtes motorkraft som trækkraft for kanonerne i stedet for hestene. Hestene - 3-400 stamheste - forsvandt ud af regimentets liv i 1932 - for bestandig, ak ja!
Under besættelsen (1940-45) måtte regimentet aflevere alt sit materiel og midlertidigt fraflytte Bådmandsstrædes Kaserne, som i hundrede år havde været regimentets domicil. Officerer, befalingsmænd og menige gjorde en indsats i modstandsbevægelsen i denne mørke tid - nogle betalte med deres liv. Navnene på regimentets mindetavler vidner herom.
Nutiden
Såfremt den rivende udvikling for regimentet efter 1945 skal karakteriseres i få sætninger, må det blive disse: Genopbygning af regimentet og bevæbning med amerikanske våbenhjælpskanoner, automatiseringen af feltartilleriet og luftværnet og i 1990-erne udsendelse af enheder til tjeneste under FN og NATO på Balkan.
Den teknologiske udvikling har haft mange højdepunkter: Tilgang af selvkørende 155 mm haubits, selvkørende radarer, som kan pejle fjendens morterer og artilleri, laserafstandsmålere og natobservationsudstyr, skydedatamater og det epokegørende gun positioning system, et satellitstedbestemmelsesudstyr, som gør indmålingen af batterierne til en ren leg. Og luftværnet overgik fra kanoner til missiler - først af typen Red Eye og senere det superelektroniske stingersystem. Tilsynekomsten af alt dette højteknologiske materiel har været en stor udfordring for regimentet, især på uddannelsesområdet.
Det har den nye opgave, at opstille, uddanne og udsende kompagnier til fredsstøttende operationer under FN og NATO på Balkan, sandelig også. Regimentet har siden 1993 udsendt 7 kompagnier, ét ad gangen og hvert til et halvt års tjeneste i det tidligere Jugoslavien. Udfordringen har blandt andet ligget i, at vi har måttet klare os uden vore kanoner, for dem har vi - indtil nu - ikke haft med.
Med til den nyere historie hører også, at regimentet i 1953 fik ny kaserne i Nordsjælland, Sjælsmark Kaserne. Regimentet flyttede på landet, efter at havde haft garnison i København i hele sin fortid. Men selv om regimentet er flyttet på landet, rekrutteres mandskabet fortsat blandt borgerne i Kongens København. Og det er Kongens Artilleriregiment stolt af.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1199.htm.