Salut på Kronborg

Af seniorsergent Anders B. Madsen, 1. ILSTAFD, ons. 1. febr. 2012



Tirsdag den 24. januar 2012 var fløjbatteriet fra 1. Ildstøtteafdeling igen på Kronborg for at salutere. Denne gang for en prinsesses fødsel, 21 skud.

Dagen startede i -6 graders frost og med udsigt til at skulle tilbringe de næste 6 timer på flagbastionen ud mod Øresund, så de lange underbukser var en del af de flestes beklædning.
     Men i høj sol og bidende frost, blev salutten gennemført perfekt, alle var på mærkerne for at det skulle blive en perfekt salut.
     Vi var forberedt på at de gamle fængrør fra 1880 kunne give nogle problemer i kulden, men med kun to klikkere og et mandskab der var klar, så var det ikke noget problem.
     Alt i alt en perfekt salut som vi kan være stolte af. Afdelingschefen opfordrede tilskuerne til at give salutmandskabet en hånd, det var velfortjent.
     Endnu en gang en velgennemført salut fra regimentet.
    
Salutkommandoet samlet på Kronborg.

Kilde: DAR.


Baggrund:
tirs. 24. jan. 2012: Nyfødt prinsesse fejres med 21 kanonskud
fre. 11. juni 2010: Salutering på Kronborg
tirs. 20. april 2010: I røg og damp
fre. 19. dec. 2008: Skjult støtte til de kongelige stiger
søn. 22. april 2007: Salut for prinsessen

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4199-1-ILDSTAFD-1-Ildstoetteafdeling--salut-paa-kronborg.htm.