Danmark undsiger USA i våbenstrid

søn. 27. nov. 2011

Danmark har sammen med en række andre lande forhindret USA, Kina, Rusland og Indien i at udvande forbud mod klyngebomber.

Danmark gik sammen med 49 andre lande imod USAs interesser, da FN efter ti dages diplomatisk tovtrækkeri sent fredag aften afsluttede en konference om klyngevåben uden at nå til enighed.
     - Sammen med en række andre lande har vi forhindret, at vi endte med et nyt regelsæt, der i praksis ville legitimere brugen af klyngevåben, når vi har forbudt disse våben i en anden konvention, nemlig Oslokonventionen. De humanitære hensyn står over alle andre, understreger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en skriftlig kommentar til Berlingske.
     I Oslokonventionen, som Danmark underskrev i 2008 og ratificerede i 2010, forbydes klyngebomber helt.
     De store brugere/producenter af klynge ammunition som USA, Rusland, Kina og Indien står imidlertid uden for Oslokonventionen, og det betyder, at op mod 90 procent af verdens lagre af klyngeammunition ikke er omfattet af konventionen og dens forbud.
     USA og de andre lande med klyngebomber har derfor længe presset på for at få en såkaldt tillægsprotokol, der kun regulerer og begrænser brugen af den omstridte våbentype.
     Den linje støttede den borgerlige regering, men efter regeringsskiftet har Danmark sluttet sig til den kreds af lande - anført af Norge, Mexico og Østrig - der aktivt har arbejdet på undgå en udvanding af forbuddet.
     - Jeg har taget beslutning om en ny dansk kurs i forhandlingerne om klyngevåben. Det er afskyelige våben, og de humanitære hensyn må og skal være det afgørende. Det mener jeg ikke har været opfyldt ved den tidligere danske linje, fastslår Villy Søvndal.

Danmark i front
     Den nye danske position efter regeringsskiftet betyder, at Danmark allerede ved konferencens start var at finde blandt den gruppe af lande, der afviste USAs og andre landes forsøg på at udvande forbudet mod klyngebomber.
     - Vi har i de forgangne to uger kørt et tæt parløb for at sikre, at Oslokonventionen - og dermed kampen mod klyngebomber - ikke blev svækket, oplyser Villy Søvndal.
     Den ny danske kurs i det diplomatiske slagsmål om klyngeammunitionen flugter med anbefalingerne fra Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og flere andre humanitære organisationer. Organisationerne har dokumenteret, at klyngebomberne rammer tilfældigt og efterlader eksplosive småbomber, der lang tid efter krigens ophør lemlæster og dræber civile - ikke mindst børn.
     Det viser erfaringerne fra eksempelvis Irak og Libanon, hvor henholdvis USA og Israel har kastet klyngebomber. I Vietnam dræbes folk stadig af klyngegranater, som er efterladt af amerikanske og sydvietnamesiske styrker.
     Senest blev klyngebomberne ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch spredt omkring den oprørskontrollerede by Misrata i Libyen.
     Efter to års forhandlinger underskrev over halvdelen af verdens lande i december 2008 i Oslo Den Internationale Konvention mod Klyngebomber. Blandt andre Danmark, Storbritannien, Frankrig og Tyskland og i alt 18 af de 26 NATO-lande.

Seneste kilde: berlingske.dk.

Baggrund:
ons. 3. dec. 2008: 100 lande med i klyngebombe-aftale
ons. 7. maj 2008: Tinget får veto mod klyngebomber
tirs. 6. maj 2008: 10.000 underskrifter mod klyngebomber
lør. 19. april 2008: Udenrigsminister Per Stig Møller.">Bombletter
lør. 19. april 2008: Gade: Klyngebomber kan redde danske liv
tors. 17. april 2008: Død-upålidelig
tors. 17. april 2008: Dansk kovending
ons. 16. april 2008: Ekspert kritiserer klyngebombe-test
ons. 2. april 2008: Færre klyngebomber i dansk forsvar
tors. 6. mar. 2008: Forsvaret: Vi har brug for klyngebomber
tors. 6. mar. 2008: Hæren vil beholde klyngebomber
man. 3. mar. 2008: - Vi simulerer bare
man. 3. mar. 2008: Meget pålidelige ICM-granater
man. 3. mar. 2008: Træner i brug af klyngebomber

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4151-155-mm--danmark-undsiger-usa-i-vaabenstrid.htm.