
De danske Forward Air Controllere (FAC) har et meget højt niveau og har flere gange stået i spidsen, når der skulle dirigeres fly og tilkaldes luftstøtte i Afghanistan. Men hvis danskerne skal holde den høje standard, kræver det tættere samarbejde mellem værnene, mener en dansk FAC.
Et kompagni på 100 mand og ti køretøjer er på vej gennem det afghanske ørkenlandskab, da Taleban-soldater pludselig åbner ild mod dem. Kompagniet går i stilling og besvarer ilden, mens de forsøger at få overblik over, hvor mange fjender der er derude, og hvor de gemmer sig. De har i den indledende kampføling fået flere sårede soldater og er presset af fjenden, så kompagnichefen beder Forward Air Controlleren om at tilkalde flystøtte - såkaldt close air support (CAS).
Så snart jagerflyene er i nærheden, kalder piloten forward air control- leren (FAC) over radioen, og et altafgørende samarbejde starter. En FAC er pilotens øjne på landjorden og har omkring 60 sekunder til at guide piloten frem mod målet.
- Når et kompagni har brug for flystøtte, kan flyets bomber falde helt ned til 50 meter fra egne styrker. Derfor er det først og fremmest meget vigtigt, at jeg har styr på, hvor vores egne enheder befinder sig i terrænet, forklarer Peter Rønning, som er kaptajn i hæren. Han er uddannet FAC, er sagsbehandler hos Tactical Air Control Party (TACP) under Danske Artilleriregiment på Varde Kaserne og var sidste år udsendt til Afghanistan.
FAC´en guider piloten ved først at fortælle, hvor han selv befinder sig. Ud fra det begynder han at fortælle, hvor egne styrker befinder sig, og guider piloten via særlige kendetegn i landskabet. Når piloten bekræfter, at han kan se kendetegnene, og de er helt sikre på, at de taler om det samme, kan FAC´en bede piloten om at smide bomben mod målet. Tiden, fra bomben er sluppet, og til den rammer jorden, kan være nervepirrende.
- Det er de længste 30 sekunder i mit liv. Hjertet sidder helt oppe i halsen, og først når lyden af bomben er forstummet, røgen stiger op, og jeg kan se, at bomben har ramt målet, kan jeg trække vejret igen, siger Peter rønning.
Blandt verdens dygtigste
I det halve år Peter Rønning var udsendt til Afghanistan, dirigerede han flere forskellige udenlandske flytyper, og han har som dansk FAC ofte stået i spidsen, når opgaven skulle løses. Danske FAC´ere har nemlig et særdeles godt ry blandt andre nationers enheder.
- De danske FAC´ere gennemgår en grundig uddannelse og er derfor blandt de mest rutinerede i verden. Så selvom de danske styrker var under engelsk kommando, da jeg var udsendt, var det ofte os danskere, der ledede flystøtten i Afghanistan, fortæller Peter Rønning.
Men hvis danskerne fortsat skal være på et så højt niveau, kræver det tættere samarbejde mellem Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet, mener han. Især nu, hvor danmarks internationale engagement er det skarpeste, vi nogensinde har haft.
- I Danmark har jeg jævnligt trænet med de danske F-16 fly, men i Afghanistan var situationen ofte mere kompleks. Her har jeg prøvet både at skulle styre et stort fly, to helikoptere og fire jagerfly på samme tid, fortæller han.
![]() |
| I Afghanistan opererede FAC´erne fra deres pansrede mandskabsvogn i op til 14 dage ad gangen. Peter Rønning (t.h.) og en kollega får sig her et hvil mellem opgaverne. (Privatfoto) |
Kilde: Flyvevåbnet, 8. årgang, 5. udgave, s. 22-23.
Tidl. omtaler af JCATS:
fre. 6. juni 2008: Danske Division træner angreb
ons. 16. april 2008: 1. Brigade træner digitalt
fre. 6. juli 2007: To gode store øvelser
fre. 24. mar. 2006: FAK og HO på fælles øvelse
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4106-TACP---Tactical-Air-Control-Party--behov-for-taettere-samarbejde.htm.