En af de vigtigste personer, når et fly skal sættes ind som støtte til tropper på jorden, er en Forward Air Controller (FAC), som fungerer som pilotens øjne på landjorden.
- I løbet af et halvt år var jeg i ørkenen mere end 90 dage, vi gennemførte mere end 12 operationer af mellem 4 dages og 16 dages varighed. Ofte var det os som bestemte hvor og hvornår vi ville tage kampen op med Taleban, og da brugte vi støtte fra fly stort set hver gang, forklarer Peter (i daglig tale RØN).
Han er i øjeblikket fungerende chef for TACP batteriet i 3. Førings- & Målopklaringsafdeling under Danske Division, og fra begyndelsen af februar og frem til august i år var han i Afghanistan som Forward Air Controller med ISAF-RC(S) hold 3.
En FAC er pilotens kontakt på landjorden, og derudover fungerer han også som rådgiver for ground commanderen om brugen af flystøtte.
- Flystøtte eller Close Air Support, som vi kalder det, er velegnet til nogle ting, men ikke til alle ting, og der spiller vi en væsentlig rolle i forhold til ham, der har kommandoen på landjorden, så vi støtter hans manøvrer bedst muligt, og vores vigtigste opgave overhovedet er at have styr på, hvor egne enheder befinder sig i terrænet. En af hovedopgaverne for FAC´en er sikkerhed for egne styrker samt for flyet, forklarer RØN.
Snakker sig ind på målene
Udover at bidrage med rådgivning i forhold til, hvordan støtten fra flyene skal bruges, så er FAC´en også pilotens kontakt på landjorden, når det rigtige mål skal udpeges, og her er det vigtigt at være grundig:
- Piloten skal have en god fornemmelse i maven af, at det er det rigtige sted, han kaster bomben, og jeg starter med at markere, hvor jeg selv er. Ud fra det begynder jeg så med at fortælle, hvor alle de venligtsindede er, og det tager lidt tid, for grundighed redder liv. Det er noget med at sige: "På den og den bakketop ser du otte køretøjer", og når piloten så siger, at han kan se dem, så siger jeg, at det er egne styrker. På den måde arbejder jeg mig videre rundt, så han har en fuld update på området og den situation, vi er i.
Når piloten er "happy friendlies", udpeges de mål som ønskes bekæmpet, og det kræver god kommunikation mellem pilot og FAC.
- FAC og pilot skal sikre, at vi snakker om det samme, det er ligesom hele eksistensberettigelsen for FAC´en. I Danmark kan det være noget nemmere at finde noget særegent, som gør, at det kan identificeres, for eksempel en rød gård med et sort tag, det er noget sværere i Afghanistan, hvor huse og landskab er mere ens, men i hovedtræk handler det om, at man hele tiden bekræfter, at man taler om det samme. Når man så er så tæt på hundrede procent sikker som muligt, så kan piloten aflevere sit våben, forklarer RØN.
Danskere i verdensklasse
Den danske otte uger lange FAC-uddannelse og efterfølgende 12 måneders lange træning er meget grundig, og det betyder, at de danske FAC´er har særdeles godt ry blandt andre nationer og skal være specialister på meget avanceret udstyr.
- Hvis vi ikke er de bedste i verden, så er vi nok de næstbedste, for det at engelsk ikke er vores første sprog, kan være en lille begrænsning. Men vi er uddannet på både high-level og low-level procedurer som nogle af de få i verden og bruger meget tid på at vedligeholde vores uddannelse. Vi kan godt mærke, når vi er udsendt, at vores udenlandske samarbejdspartnere ikke er helt så rutinerede, og det har betydet, at vi i Afghanistan ofte har været den koordinerende FAC. Så selv om vi egentlig har været under kommando af englænderne, så har vi stået i spidsen, når der skulle styres fly, for det vidste de godt, at vi havde godt styr på, understreger RØN.
Samarbejde på tværs af nationer
RØN nåede i løbet af sin tid i Afghanistan at kontrollere mange uden-landske flytyper; amerikanske F-15, F-18 og B-1, engelske Harrier, franske Mirage, hollandske F-16 samt engelske Apache-helikoptere bare for at nævne nogle af dem.
Men også samarbejdet på tværs af nationer er de danske FAC´ere uddannet i.
- Der ligger en NATO-standard, som man benytter, der helt klart beskriver, hvordan man gennemfører sådanne operationer. Amerikanerne bruger indimellem deres egne procedurer, men de danske FAC´ere er uddannet inden for begge procedurer, så vi kan arbejde på begge måder, forklarer RØN.
Vigtig træning
De danske FAC´ere træner jævnligt herhjemme med de danske piloter og F-16 fly, som har en høj standard. Men skal man vedligeholde den høje standard, er det nødvendigt også at træne med internationale samarbejdspartner i internationale miljøer, og selv har RØN lige været i USA på en øvelse sammen med US Marine Corps. I begyndelsen af 2008 skal et hold FAC´ere på øvelse i Portugal sammen med de danske F-16 fly, og så er håbet, at de også kan deltage i Red Flag øvelsen i USA næste år.
- Red Flag er jo den ypperste mulighed for at træne så realistisk som muligt, fordi det er et stort scenarie, hvor der også bliver smidt skarpe bomber, så det vil helt klart være en kæmpe fordel, hvis vi kan deltage næste år, påpeger RØN og fortsætter:
- Vi er en relativt ny enhed, og det koster jo mange penge at deltage i øvelser i sådan et omfang, men de fleste er ved at få øjnene op for, vigtigheden af at "train as you intent to fight, fight as you train". Danmarks internationale engagement er det skarpeste, vi nogensinde har haft, og vi vinder kun ved at have tillid til uddannelse og materiel.
Kilde: forsvaretsuddannelser.dk.
Baggrund:
lør. 19. mar. 2011: Svær opgave venter danske piloter
tors. 24. febr. 2011: Piloter finder bevægelige mål i mørket
tirs. 22. sept. 2009: Vigtigt samarbejde om bombe-mål
tirs. 12. maj 2009: Dansk TACP sætter standarden
tors. 12. mar. 2009: [Radio] Foulum bombet af F-16 jagere
man. 6. okt. 2008: Det bedste er, når der ikke sker noget
fre. 4. april 2008: Træfsikkerhed kræver mange kurser
ons. 31. okt. 2007: Anerkendt for særlig indsats
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4070-TACP---Tactical-Air-Control-Party--pilotens-oejne-paa-jorden.htm.