Højere beredskab i hæren

tirs. 9. okt. 2001

Det militære beredskab er sat op. Det er naturligvis frygten for terroraktioner mod militære anlæg efter det amerikansk/britiske angreb på Afghanistan, der er forklaringen.

I Oksbøllejren må oberstløjtnant Niels Krarup, der er kommandant, ikke udtale sig om, hvordan beredskabet konkret er ændret. Men det drejer sig naturligvis om, at der er øget beredskab mod terrorhandlinger i Oksbøllejren.
     - Det er ikke højt klassificerede oplysninger, altså tophemmelige informationer, hvad vi gør i en situation som denne. Men vi vil på den anden side ikke direkte oplyse offentligheden om, hvordan vi har taget forholdsregler. Men selvfølgelig er øget kontrol af trafikken til lejren et af elementerne, siger Niels Krarup.

Varde Kaserne er beredskabet naturligvis også øget.
     Beredskabet i militæret blev allerede øget efter terrorangrebene mod USA den 11. september. Og beredskabet blev yderligere øget efter angrebet på Afghanistan søndag aften.
     - Det betyder dog ikke så meget for dagliglivet på Varde Kaserne. Dog er det ikke muligt at køre ind på kasernens område uden at blive kontrolleret, siger chefen for Varde Kaserne, oberst Bent Sohnemann.

Kilde: Jydske Vestkysten.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3993-Garnison--hoejere-beredskab-i-haeren.htm.