Piloter finder bevægelige mål i mørket

tors. 24. febr. 2011


Se tider og kort her hos Flyvevåbnet.



Baggrund:
tirs. 22. sept. 2009: Vigtigt samarbejde om bombe-mål
tirs. 8. sept. 2009: Bombninger i Oksbøl
tors. 12. mar. 2009: [Radio] Foulum bombet af F-16 jagere
fre. 6. mar. 2009: Natflyvning med F-16 fortsætter
man. 23. febr. 2009: Natflyvning over Jylland

De næste tre uger træner Flyvevåbnet om natten sammen med Hæren og Søværnet. Målet er at opnå det bedste samarbejde, når soldater på landjorden skal kommunikere med piloter i luften om at finde vanskelige mål i mørket.

Fra tolv forskellige steder fordelt over det meste af Jylland, afholder de tre værn øvelser i ugerne 9, 10 og 11. Disse øvelser involverer blandt andet natflyvning med F-16 Fighting Falcon kampfly i lav højde. Derfor kan man ikke undgå, at der i bestemte områder vil være nogen støj om natten.
     Minimumsflyvehøjden om natten er 1000 fod / ca. 300 meter over åbent land og 2000 fod / ca. 600 meter over byer.

Træning med FAC´erne
     Det hele handler om, at de såkaldte forward air controllere (FAC´er), der er specialtrænede soldater fra Hæren og Søværnet, skal uddannes i at hjælpe F-16 piloter med måludpegning på jorden under vanskelige forhold.
     Samtidig skal piloterne i kampflyene holde sig skarpe og kunne finde eksempelvis bevægelige mål med kun få minutters varsel. Det skal de naturligvis også kunne gøre i ly af mørket, og derfor er nattræningen så vigtig.

Forberedt på det værste
     Kaptajn SØE, der er instruktør i forward air control ved TACP-batteriet, fortæller hvordan man prøver at presse piloterne ved hele tiden at holde dem en smule underinformeret, så de først opnår den nødvendige viden om målet, når de er helt tæt på det.
     Desuden sørger man for, at der under træningen er nogen, der agerer bevægelige mål ved for eksempel at køre rundt i biler i områder, hvor det ikke er så nemt at få øje på dem. Hovedformålene med at have forward air controllere på jorden til at udpege mål for kampfly er at ramme fjenden så præcist som muligt samt undgå at ramme venligtsindede tropper.
     - Det skal være så virkelighedstro som muligt, forklarer SØE.
     - Det sidste vi har lyst til, når vi er ude i en skarp situation, er ikke at være ordentligt forberedt, slutter han.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3954-TACP---Tactical-Air-Control-Party--piloter-finder-bevaegelige-maal-i-moerket.htm.

Tweet