I den årlige (og lærerige) JCATS-øvelse blev det testet om planerne holdt - og om man kunne tilpasse sig. En efterretningsøvelse testede tidspres og brug af engelsk.
Efterretningsøvelse i stor celle
Danske Divisions (DDIV) vedligeholdende efterretningsuddannelse blev gennemført i Karup under feltmæssige forhold.
Deltagerne var DDIV dispositionsenheder herunder staben fra den litauiske Iron Wolf Brigade. Operationsofficeren (OPO) og Målopklaringsofficeren deltog i øvelsen, som primært havde til formål at vænne de etablerede stabe til at arbejde i en stor efterretningscelle (der var ca. 10 personer i hver celle), hvor hvert medlem havde sit eget speciale område. DDIV feltmæssige arbejdsrytme (battle rythm) blev fulgt, og der blev ført skarp kontrol med om stabenes rapporterings opgaver blev afleveret til tiden.
Alt i alt en god øvelse, hvor kundskaberne omkring efterretningstjeneste og brugen af engelsk som kommando sprog blev pudset af.
JCATS: Evne til at tilpasse sig kampens udvikling
Afdelingschefen (AC) og OPO deltog i Forsvars Akademiets og Hærens Officersskoles årlige JCATS øvelse.
JCATS er et simulationssystem, som skal teste de udviklede planers holdbarhed, og de primære øvelsesdeltagere får her en oplagt mulighed til at demonstrere føring, situational awareness og evne til at se, hvorledes tingene udvikler sig i tid og rum.
Den opstillede ramme for øvelsen var imponerende. Niveauer fra kompagni størrelse til og med korps var repræsenteret, så det gav brigaderne og divisionen et indblik i kompleksiteten og mulighederne for at teste egne planer.
Afdelingens opgave var at virke som divisionens ildledercentral, der skulle indsætte tre artilleriafdelinger, en MLRS (raketkaster) afdeling, et selvstændigt MLRS batteri og fire Artilleri Pejle Radar delinger. Disse enheder skulle ikke blot indsættes i forhold til divisionens plan, vi skulle også anvende det danske kommando og kontrol system DACCIS, hvilket i enkelte faser af kampen var noget af en udfordring i sig selv.
Øvelsen belyste behovet for ekstra kapacitet til at føre enheder, og selve JCATS systemet blev testet til det yderste, og måske endda udover, hvad systemet er gearet til.
Anvendelse af artilleri var af tekniske årsager begrænset i de indledende faser, og det betød, at fjenden ikke var blevet nedslidt tilstrækkeligt inden fjenden nåede vores egne enheder, og hermed kunne cheferne så demonstrere evne til at tilpasse egne styrkers indsættelse i forhold til situationens udvikling.
Alt i alt en god og lærerig øvelse, som afdelingen ser frem til at deltage i til næste år.
Kilde: 3 Førings- & Målopklaringsafdeling.
Baggrund:
fre. 6. juli 2007: Tre års pause for velkendt træning
tirs. 10. okt. 2006: Lille og tilfreds stab
fre. 24. mar. 2006: FAK og HO på fælles øvelse
ons. 28. april 2004: Danske Division indtager forsamlingshuse
tors. 22. april 2004: Elektroniske befalinger under KLAR IGEN 2004
lør. 14. sept. 2002: Øvelse BALTIC EAGLE 02 i Estland
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/39243FO.htm.