Ønsker fortsat jernbane


tors. 17. dec. 2009

"Vi kan spare CO2 ved at bruge jernbanen mere."
Oberst Eigil Schjønning 

Det er hul i hovedet, at der ligger fine jernbanespor mellem Varde og Oksbøl, men at alt militært isenkram transporteres på det i forvejen hårdt belastede vejnet.

Så kontant er garnsionskommandant i Oksbøl, oberst Eigil Schønning, iflg. JydskeVesten. Han mener, at man bør udnytte sporene bedre.
     Det er privatbanen Vestbanen, der ejer sporene. Vestbanen risikerer lukning, men der vil komme indsigelser fra militæret i Oksbøllejren mod at lukke strækningen mellem Varde og Oksbøl, siger Eigil Schønning.
     - For 15-20 år siden transporterede militæret tungt materiel på sporene mellem Oksbøl og Varde. Desværre blev det billigere at transportere med lastbil, og det blev forstærket, da Storebæltforbindelsen kom. Men vi kan spare CO2 ved at bruge jernbanen mere, siger Eigil Schønning.
     Han mener derfor, det vil være forkert at nedlægge jernbanen, der går fra Varde til Oksbøl. Banen fortsætter vinder til Nørre Nebel, men på den del af strækningen har Oksbøllejren naturligvis ingen indsigelser.
     Eigil Schønning mener, at det kan være udtryk for kassetænkning, at det er billigere for forsvaret at køre med lastbiler end godstog.

Kilde: jv.dk.

Eigil Schønning optræder i disse artikler:
man. 31. aug. 2009: Løjtnantsskolen genåbnet
man. 10. aug. 2009: Kom ud på heden
tirs. 25. nov. 2008: Soldater får bedre udstyr
ons. 14. nov. 2007: Vi skal, vi vil, og vi gør det sgu'

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3915-Foresatte-myndigheder--oensker-fortsat-jernbane.htm.