tirs. 20. april 2010

Han gør "en prisværdig stor indsats for til stadighed at højne et allerede meget højt kvalitativt niveau". Især derfor blev premierløjtnant J.V. Frederiksen i dag påskønnet af divisionens chef.
Premierløjtnant J.V. Frederiksen fra 3. Førings- & Målopklaringsafdeling fik i dag en kæmpe overraskelse da han midt i undervisningen af en flok soldater blev afbrudt af en besøgende.
Det var chefen for Danske Division, Generalmajor A. Rokos, der kom på uventet besøg. Generalen kom for at tildele premierløjtnant J.V. Frederiksens "Chefen for Danske Divisions anerkendelse af særlige indsats i 2009".
Motivationen for anerkendelsen er:
"Premierløjtnant J.V. Frederiksen er - pga. personelvakance på Forward Air Controller (FAC) instruktør siden - den eneste instruktør, som kan forestå uddannelsen af FAC og TACP (Tactical Air Control Party), hvilket medfører en betragtelig større arbejdsbyrde end der henhører til funktionen.
Hans altid stræben efter at FAC og TACP uddannelsen har den størst mulige kvalitet bevirker, at hans elever opnår meget gode resultater. I undervisningssituationen formår han på en meget tilfredsstillende måde, at inddrage de erfaringer, som han har erhvervet sig gennem INTOPS og gennem sine adskillige års tjeneste som FAC. I den forbindelse skal nævnes, at han - for de FAC elever, som ikke umiddelbart har de nødvendige færdigheder - egenhændigt iværksætter ekstraundervisning, for herigennem at sikre, at eleverne i.f.m. de efterfølgende prøver har en bedre mulighed for at bestå.
Henset til at der i batteriet indgår et litauisk TACP forestår han ofte undervisningen på engelsk, hvilket han evner på en god måde.
Af sine kollegaer fremstår premierløjtnant J.V. Frederiksen som en rollemodel og ressourceperson, som de ofte søger støtte hos, hvis de har behov for at drøfte forhold indenfor anvendelsen af flystøtte. Der hersker således meget stor respekt om premierløjtnant J.V. Frederiksen evner og arbejdsindsats, hvilket ikke mindst skyldes en prisværdig stor indsats for til stadighed at højne et allerede meget højt kvalitativt niveau indenfor FAC og TACP området."
Kilde: DAR.
Mere om Jes Frederiksen:
ons. 7. jan. 2009: Underviser belønnet
Jess´ hjemmeside: JesDenmark.dk
Læs også:
tirs. 12. maj 2009: Dansk TACP sætter standarden
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3890-TACP---Tactical-Air-Control-Party--anerkendt-for-undervisning.htm.