Åbent hus for pårørende og nye

af presseofficer ved DAR, kaptajn Bjarne H. Hansen, lør. 20. mar. 2010


Der var mulighed for at være soldat for en dag. D.v.s. at blive klædt som soldat og derefter kravle gennem feltbanen, som i dagens anledning var opbygget i skovbunden.

2. Uddannelsesafdeling afholdt et vellykket Åbent Hus og pårørende-arrangement på Varde Kaserne lørdag den 20. marts 2010.

Ca. 1200 havde taget mod tilbuddet. Den til tider silende regn syntes ikke at have den helt store effekt på interessen fra de pårørende, idet der under hele arrangementet blev vist meget stor deltagelse ved alle dagens aktiviteter.
     Aktiviteterne spændte da også vidt. Lige fra en køretur som passager i et af forsvarets køretøjer til et stillesiddende foredrag afholdt af chefen for uddannelsesafdelingen.
     Man kunne også få sig en snak med personel fra Forsvarets Rekruttering, der kunne fortælle om alle de muligheder, som Forsvaret kan tilbyde.

Hver fjerde på næste hold kom også
     Alle de kommende værnepligtige, som møder 2. august 2010, var også blevet inviteret til arrangementet. De fik information om det at være værnepligtig på Varde Kaserne. Af de ca. 250 kommende værnepligtige var ca. 60 mødt op og fik en grundig information bl.a. om det praktiske på mødedagen.

Kilde med flere billeder: DAR.

Baggrund:
man. 1. febr. 2010: Kvinder: Fordobling på to år
tors. 12. mar. 2009: Åbent hus er en lukket fest

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/38892UD.htm.