Skydetest på skydeområde Stold
Af afdelingsingeniør Per Mørkeberg, fre. 11. dec. 2009
Første del af en række større test af 120 mm morter ammunition, M/50, blev gennemført af teknikafdelingen ved Hærens Ildstøtteskole (HILS) den 9-12. november i skydeterrænet Stold på Sjælland.
| |
| Lokale viste stor interesse for skydningerne. |
Næste test i rækken er planlagt til uge 6, 2010. Hvornår de sidste tests skal gennemføres er pt. ikke præcist fastlagt, men det forventes at ske i foråret. | |
| Røret på morteren renses. |
Hovedformålet med de to første tests er at fastlægge den tekniske og operative anvendelighed af brisantgranaten i et nyt 120 mm mortersystem. Granatens design og implementering i det danske forsvar stammer, som navnet jo også antyder, fra 1950erne. Granaterne har dog været opbevaret under optimale omstændigheder og løbende blevet kontrolleret. | |
| Pejlerne er klar til at pejle nedslagene. |
Der er i dag mellem 80-90.000 M/50 i forsvarets lagre. De fleste produceret i 80erne og 90erne.
At Stold skydeterræn blev valgt som testområde er der flere gode grunde til. For det første er observationsvilkårene optimale, der kan observeres fra kysten ud i vandet i området der ligger på Røsnæs lidt nord/nordøst for Kalundborg.
En anden god grund er at de øvrige skydeterræner er kraftig efterspurgt af andre enheder - det er teknikafdelingen der administrere området på Stold, så der kan vi komme til når det passer os. | |
| Morterens indstillinger kontrolleres. |
Da det var længe siden at Stold har været anvendt i en større testrække vurderer HILS, at man ville være proaktiv i markedsføringen af testen overfor områdets faste beboer. Derfor blev der annonceret og afholdt et åbent hus arrangement i forbindelse med testen, en foranstaltning der helt sikkert var succesfuld - 30-40 personer mødte op trods det dårlige vejr, og vi modtog ingen klager over støjen eller tilstedeværelsen, tværtimod hilste alle venligt i den lokale brugs.| |
| Morterens sætning måles. Den røde markering viser hvor langt ned i jorden morteren har sat sig. |
På de godt tre dage, første del af testen, varede blev der afskudt omkring 300 granater fra to forskellige mortersystemer, noget der kunne mærkes på den rutinerede skytsbesætning. | |
| Tilskuerne får lidt forklaringer om foretagendet. |
Der blev testet en lang række LOTs (forskellige produktions numre), der blev målt både indre og ydre ballistiske forhold (tryk, udgangshastigheder og granatbane), ligeledes blev der observeret på selve nedslagene i relation til afvigelserne i relation det forventede nedslags punkt.
Nu tilbagestår der en større analyse før det der kan drages konklusioner, dog kan det fastslås at alle de granater der blev affyret i første del af testen alle detonerede som de skulle. For at få alt til at fungere skulle der i planlægningen og i gennemførelsen være en del kreativitet, da en del af HILS test udstyr ikke umiddelbart er designet til mortersystemer - men det gik over alt forventning.
Næste del af testen vil ske med et moderne mortersystem. Her vil der ligeledes blive testet ved forskellig temperatur på granaten - fra meget kolde (- 20 grader celsius) til meget varme (over 50 grader celsius). Der planlægges ligeledes på at teste dele af 81mm brisantgranat arven.
Kilde: DAR.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3877-Tung-Morter-TMT--skydetest-paa-skydeomraade-stold.htm.