| |
Oberst Frank B. Jørgensen er et eksempel: Han var chef for Luftværnsafdelingen ved Artilleriskolen, da Terma fik ordren på radardelen til hærens luftværn. Straks efter pensionering blev han ansat hos selvsamme Terma. |
Netop som det i dag bliver offentliggjort, hvilke nye helikoptere forsvaret skal investere i - en ordre til flere milliarder kroner og forsvarets største handel i flere år - udtrykker politikere fra begge fløje bekymring for, om reglerne for tidligere militær-topfolks ansættelse i forsvarsindustrien er skrappe nok.
Det er specielt pensioneret general Viggo Dam Nielsens rolle i flere milliardhandler, der vækker anledning til debat.
Som chef for Flyvevåbenets Materielkommando (FMK) frem til sin pensionering d. 1. januar 1999 var han involveret i fire store milliard-handler, hvor materielkommandoen i flere tilfælde blev kritiseret for at give unøjagtige oplysninger. Et af projekterne blev meget dyrere end antaget.
Hensyn til forsvaret
Straks efter sin pensionering blev general Viggo Dam Nielsen ansat i virksomheden Terma Elektronik A/S ved Århus, der som underleverandør lukrerer på forsvarets indkøb.
Terma er med sin årsomsætning på godt 900 mio. kr. og 850 ansatte dominerende i den lille danske forsvarsindustri.
- Skatteyderne må have vished for, at der i de store handler ikke er taget andre hensyn end de strengt økonomiske og kvalitative for forsvaret. Altså at officerer ikke har haft kommende industriansættelser i baghovedet, når de afleverede deres anbefalinger til politikerne, siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.
I ''Forsvarets Indkøbsbestemmelser'' gælder primært en regel om, at officererne, der behandler forskellige materieltilbud, ikke må være ''identiske med eller pårørende til en af tilbudsgiverne eller leverandørerne,'' som det hedder.
Spekulerer i fremtiden
- Men det sikrer jo ikke imod, at en officer på en nøglepost, allerede mens han fungerer i forsvaret, kan spekulere i fremtidig beskæftigelse efter sin pensionering, konstaterer Det Radikale Venstres forsvarsordfører Morten Helveg og fortsætter:
- Med de eksempler, der nu kommer frem, virker det relevant med en diskussion af, om reglerne herhjemme er gode nok.
I f.eks. USA skal skrappe karensregler reducere risikoen for, at sammenblanding af private og militære interesser finder sted. Ifølge ''Regulations Concerning Post-Employment Conflict of Interest'', som det amerikanske regulativ omtales, skal der som hovedregel gå to-tre år, før en tidligere officer kan lade sig hyre af den kapitalstærke militærindustri i USA. I England, Tyskland og Holland findes også regler på dette område.
Direktør John Carson fra helikopterproducenten Sikorsky Aircraft siger:
- Jeg troede da, at I som et civiliseret land havde regler, der lignede de amerikanske.
Også SF's Villy Søvndal, der tidligere har interesseret sig for forsvarets habilitetsregler, bekymrer sig om, hvorvidt forsvaret virkelig køber det, det mest har behov for, for de 2,4 mia. kr. årligt, der er sat af til materielindkøb.
Klare spilleregler
- Der må etableres et sæt klare spilleregler for folk, der vandrer fra forsvaret til industrien. Fristelsen for officererne er ellers kolossal, da der er så mange penge på spil. Problemet er, om karensperioder på to-tre år er nok. De multimilliard- investeringsprogrammer, der i øjeblikket diskuteres, rækker 10-15 år ud i fremtiden, konstaterer Villy Søvndal.
Ifølge formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, oberstløjtnant Steen G. Martinussen, er kun meget få officerer i Danmark beskæftiget i forsvarsindustrien, hvorfor han heller ikke mener, at amerikanske regler giver mening i Danmark:
- Vi har ikke kendskab til et eneste eksempel på, at den nuværende ordning er blevet misbrugt, siger han.
Hertil supplerer forsvarsminister Jan Trøjborg (S):
- Der er i forvaltningsloven og straffeloven klare regler for, hvad tidligere topembedsmænd i det offentlige må og ikke må. Desuden har forsvaret interne regler, som også udstikker klare retningslinier. Det mener jeg er fuldt tilstrækkeligt. Og han fortsætter:
- Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være nogen som helst eksempler på, at tidligere topembedsmænd fra forsvaret har foretaget sig noget kritisabelt i den retning.
Når tre milliarder kroners-handlen om nye helikoptere til det danske forsvar efter planen falder på plads i dag torsdag, vil det danske valg, ifølge Jyllands-Postens kilder, blive den store EH-101 helikopter fra den britisk/italienske producent GKN Westland/Agusta.
Andre opgaver i Danmark
70 procent af en sådan militær milliardordre skal af producenten kompenseres med tilbagekøb i den relativt begrænsede danske militærindustri. Helikopterhandlen og andre handler er derfor vigtige for Terma, Danish Aerotech og nogle få andre i den lille kreds. De er så at sige sikre på altid at tjene på forsvarets materielindkøb i udlandet.
Det danske valg af GKN Westland/Agusta ventes at stå i kontrast til de øvrige nordiske lande, som FMK har forhandlet med.
Officielt vil begrundelsen for det anderledes danske valg imidlertid alene være, at de danske helikopteres opgaver bliver forskellige fra de opgaver, som helikopterne skal løse i Sverige, Norge og Finland.
Det nordiske helikoptersamarbejde, der havde til formål at finde én fælles helikoptermodel, blev officielt igangsat i efteråret 1998, men samarbejdet og kravspecifikationerne blev allerede drøftet på embedsmandsniveau et år forinden. Altsammen i Viggo Dam Nielsens chefperiode i FMK.
Sikorsky har offentligt ingen hemmelighed gjort ud af, i stedet for Terma, at have en anden betydende leverandør af forsvarsmateriel - Danish Aerotech i Karup - i tankerne til de bedste kompensationskontrakter. Hvis Sikorsky altså skulle få den danske helikopterordre.
GKN Westland/Agusta - producenten af den foretrukne danske helikopter - ventes til gengæld at indgå aftaler med Terma.
Netop i Terma er beskæftiget flere tidligere militære topofficerer, der i teorien kan drage fordele af de beslutninger, de var med til at tage i deres tidligere militære job.
Ifølge informationschef hos Terma Elektronik, Kasper Rasmussen, er general Viggo Dam Nielsen på ferie og har ikke kunnet træffes for en kommentar.
Flere officerer i dobbeltrolle
Det har heller ikke været muligt at træffe Termas adm. dir. Johannes Jacobsen.
Det har derfor ikke været muligt at få oplyst, hvor meget Viggo Dam Nielsen tjener i Terma. Heller ikke hvor mange militærfolk virksomheden i øvrigt har tilknyttet.
Et andet eksempel er generalmajor Ole Fogh, der kom til Terma i 1994 umiddelbart efter at være blevet pensioneret fra stillingen som chef for Flyvertaktisk Kommando.
Endvidere en oberst i hæren, F. B. Jørgensen, er ansat hos Terma. Han var chef for Luftværnsafdelingen ved Artilleriskolen, da Terma fik ordren på radardelen til hærens luftværn.
Også hos f.eks. Termas konkurrent, Danish Aerotech, er i hvert fald én officer centralt placeret. Adm. direktør Søren E. Pedersen er således oberstløjtnant og tidligere chef for den sektion i Forsvarskommandoen, der sagsbehandlede store materielanskaffelser og udarbejdede aktstykkerne til Folketingets finansudvalg.
Kilde: JP.dk.
Baggrund:
lør. 16. dec. 2000: Oberst går til forsvarsindustrien
tirs. 21. nov. 2000: Oberst giver hæren en afskedssalut
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3876-HILS-Hærens-Ildstøtteskole--generaler-i-dobbeltroller.htm.