NATOs udvidelse og nye opgaver ryster grundlaget for dansk forsvar. Den store krigsstyrke af værnepligtige soldater er ved at blive overflødig. Til gengæld trænger indkøb af nyt og højteknologisk udstyr sig på.
Det er mindre end fire år siden den danske general, Hans H. Ekmann i den polske Østersø-by Stettin indviede det nye hovedkvarter for NATOs fremskudte knytnæve mod øst, Multinational Headquarters Northeast.
Knytnæven består af en polsk, en tysk og en dansk division, i alt vel over 60.000 mand, som med kampvogne, kanoner, panserværnshelikoptere og raketbatterier skal imødegå et angreb fra øst.
Men om en uge, når NATOs stats- og regeringschefer har holdt topmøde i Prag, er NATOs østgrænse rykket endnu længere mod øst. Samtidig arbejder Rusland og NATO stadig tættere sammen.
Konflikten mellem fortidens -ismer er afsluttet. Det er den demokratiske vision, som har sejret. Tanken om et større angreb på NATO fortoner sig derfor i mindst samme tempo som truslen om uforudsigelige terrorangreb med masseødelæggelsesvåben tiltager.
Det er baggrunden for, at NATO om en uge ikke blot optager formentlig syv tidligere østeuropæiske lande som medlemmer, men også træffer principbeslutningen om at afvikle en god del af den kolde krigs forsvarsbastioner. Et af dem er NATOs hovedkvarter i Karup. Dets opgave var oprindeligt at lede forsvaret af Østersø-området.
For et par år siden fjernede NATO dén opgave og afskar samtidig forbindelsen til de styrker, hovedkvarteret skulle lede. I stedet fik Karup en vigtig opgave med at hjælpe de baltiske lande til at opbygge deres forsvar.
Men når de baltiske lande træder ind i NATO, er også den opgave om ikke væk, så en anden.
Sammen med hovedkvarteret i Karup er også de store værnepligtsbaserede krigsstyrker på vej til aftrædning til historiebøgerne. Blandt andet Danske Division.
Men fjerner man - eller reducerer man væsentligt - Danske Division, ændrer man også afgørende på dansk forsvars skelet.
Hæren må holde for
I det nuværende forsvarsforlig skal forsvaret stadig uddanne værnepligtige, som med en efteruddannelse kan mobiliseres til Danske Division.
Hærens henved 300 kampvogne, som for størstedelens vedkommende står på depoterne rundt om i landet, bliver uden opgave, hvis Danske Division forsvinder.
Det samme gælder store dele af artilleriet, panserværnshelikopterne, og de nye raketkastere.
Og først og fremmest bliver der sat et stort spørgsmålstegn ved fortsat at uddanne værnepligtige i op til 12 måneder. Hvorfor rive alle de unge mænd ud af deres job eller uddannelse og betale dem og deres befalingsmænd og officerer løn for et territorialforsvar, som NATO ikke længere mener at have behov for?
Dét er baggrunden for debatten om værnepligten, som har fået de traditionelle forsvarere for værnepligten, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet til at åbne for en betydelig ændring og afkortning af værnepligten.
- Vi må kaste en del bolde op i luften, siger Socialdemokratiets ordfører, Per Kaalund.
Og det bliver især hæren, der kommer til at opleve nye ændringer - kun et par år efter det seneste forlig, der betød massenedlæggelser af kaserner og flytning af soldater.
- Jeg mener, at Søværnet med beslutningen om at bygge nye kommandostøtteskibe til internationale operationer og med nye ubåde, som jeg mener, der er brug for, bliver ganske godt fremtidssikret. Flyvevåbnet afventer udviklingen af det nye amerikanske kampfly, Joint Strike Fighter. Men på hærens område skal vi opprioritere det internationale. Hæren skal gøres mere mobil, vi skal måske tænke på at anskaffe kamphelikoptere og udbygge antallet af specialstyrker, siger han.
Også Forsvarets Efterretningstjeneste skal have yderligere ressourcer, og den skarpe grænse mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste skal måske nedbrydes.
Den bedste del af Hjemmeværnet kan man overveje at koble sammen med dele af hæren til en slags nationalgarde, som kan indsættes, når katastrofer eller terrortrusler kræver mange soldaters indsats i det hjemlige beredskab.
Specielle enheder
Efter sidste forlig talte både forsvarspolitikere og forsvarets generaler om, at de store omvæltninger i forsvaret nu var gjort. Nu skulle der konsolideres og være arbejdsro. Men kun godt tre år efter forliget blev indgået, forudser formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K), betydelige ændringer i forsvaret.
- Jeg køber ikke den dér med konsolidering. Forsvaret må som andre virksomheder erkende, at verden ændrer sig, og det går hurtigere og hurtigere. Vi kommer ikke tilbage til den verden, hvor man fik noget nyt materiel og så uddannede sig med det i de næste 10-15 år. Vi skal nok bevare fly- og flådestationer og kaserner, men jeg er ikke sikker på, at enhederne på kasernerne og materiellet forbliver de samme, siger han.
Danmarks bidrag til NATO bliver i fremtiden ikke den store værnepligtshær, men snarere mere specialiserede bidrag som f.eks. nye ubåde, specialstyrker, ingeniørtropper eller f.eks. mobile enheder, som er specielt uddannede og udrustede til forsvar mod angreb med bakterioligiske eller kemiske våben.
Kilde: Berlingske.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3867-Danske-Division--nato-udvidelse-aendrer-forsvaret.htm.