 |
"I andre lande har man søgt at dæmme op for de potentielle problemer ved at sige, at tidligere forsvarsfolk godt må søge ansættelse i våbenindustrien, men at de skal vente i et år til halvandet i karantæne, før de må lade sig ansætte. Det løser ikke problemet med mulige interessekonflikter helt, men det har hjulpet til at dæmme op for korruption." Projektleder Nicholas Marsh forsker i våbenhandel ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo. |
Når meget store værdier skifter hænder, kan selv promiller af en våbenhandel være med til at sikre mellemmænd et behageligt otium. Det ved de danske agenter for den internationale våbenindustri. Mange af dem er tidligere officerer, som i deres tid i forsvaret selv var med til at købe ind hos de firmaer, de i dag arbejder for.
Kære general Jesper Helsø.
To tidligere officerer fra det danske forsvar henvendte sig med de ord for godt et år siden til forsvarets øverstbefalende. Alt, hvad de ville, var at sælge nogle skyde- og duelsimulatorer fra Saab. I deres brev henviste de til din samtale med Kent Käll, Saab Training Systems AB, under jagten i Laiuse i Estland og benyttede lejligheden til at sende noget billedmateriale.
De to tidligere officerer anede ikke, at de dermed kom til at løfte sløret for det, der viste sig at være forsvarschef Jesper Helsøs gratis vildsvinejagt en weekend i Estland sammen med og delvis betalt af våbenindustrien. En jagt, som torsdag udløste en skarp kritik af Helsøs deltagelse fra regeringen, fordi Helsø - ifølge sin egen forklaring - uforvarende blandede offentlige og private interesser sammen i strid med forsvarets egne regler.
Men hvis man glemmer jagten et øjeblik, er brevet opsigtsvækkende af helt andre grunde. Brevet er et vidnesbyrd om et parløb mellem tidligere officerer og udenlandsk våbenindustri, som har kørt i årevis uden for offentlighedens søgelys. Når dansk forsvar køber ind, falder der penge af til tidligere officerer, som i deres tid hos forsvaret arbejdede med materielanskaffelser. Store penge.
Brevet til generalen var signeret af Military Equipment Denmark A/S' bestyrelsesformand, major Jørgen Bruse, og adm. direktør, søkaptajn Leif Braae. Bruse er i dag formand for Dragonforeningen, men i sin tid var han sektionsleder på Hærens Kampskole, hvor han var med til at opstille brugerkrav til skydebaner. Military Equipment Denmark og Jørgen Bruse har agenturet for Saab i Danmark og sælger skydebaner. Det lille firma har bl.a. solgt avancerede skydebaneanlæg til kasernerne Antvorskov og Nørre Uttrup.
Viden og kontakter giver penge
Ex-officerernes forretningsmodel er enkel: De internationale våbengiganter har brug for lokale kontakter, der kender og forstår menneskene i det danske forsvar, for at sælge deres varer. Derfor ansætter de tidligere officerer med direkte indsigt i materielanskaffelser. Hvis de medvirker i et salg, falder der samlet set millioner af til ex-officererne. Deres opgaver spænder fra at have ostemadder klar til udenlandske gæster fra de store våbenfabrikker til egentlige møder med forsvarets indkøbere.
Artilleri-leverandør med flere eks-officerer
De to tidligere officerer bag brevet til Helsø er langt fra et enestående eksempel på, at tidligere officerer med særlig erfaring fra materielanskaffelser i dag sælger våben til forsvaret.
I Hjørring gik en højtstående officer fra Hærens Materielkommando i 1991 direkte til en stilling i det danske agentur for leverandøren af såkaldte bomblets, tyske Rheinmetall.
I samme agentur arbejder i dag den tidligere chef for Artilleriskolen, som repræsenterede forsvarets brugere, når der skulle anskaffes udstyr og ammunition til artilleriet, deriblandt f.eks. 155 mm granater fra Rheinmetal.
I Rungsted holder et tredje agentur til, der er stiftet af en pensioneret orlogskaptajn, som for år tilbage var med til at sælge for 200 mio. kroner rifler fra den canadiske våbenproducent Diameco til søværnet.
Store beløb i spil
Military Equipment Denmark er altså bare et af tre firmaer, drevet af tidligere officerer, som på fem år har haft en samlet bruttofortjeneste på knap 75 mio. kroner. Og det med gennemsnitligt 2,4 medarbejdere ansat i hvert firma.
Det mest succesfulde af disse agenturer har samlet en buket af ca. 15 leverandører og skønnes at have fået promiller af ca. 40 procent af dansk forsvars indkøb de senere år. Det drejer sig om indkøb for ikke under fem milliarder skattekroner.
Lige for tiden tjener ex-officererne på projekter som den nye helikopter EH101, nye bjærgningskøretøjer fra Büffel, kanonen Millennium samt moderniseringen af kampvognen Leopard 2.
Tidlig pensionering øger risikoen
Ex-officerernes arbejde er fuldt lovligt og i overensstemmelse med forsvarets regler. Men systemet er alt for sårbart over for, at medarbejdere i forsvaret skeler til chancen for et job hos de leverandører, de køber ind hos, siger kritikerne. Især fordi forsvarets lave pensionsalder - 60 år - gør, at mange vil være interesseret i at finde beskæftigelse til at supplere deres pension fra forsvaret. Projektleder Nicholas Marsh forsker i våbenhandel ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo:
- Det er klart, at folk, som lige har forladt forsvaret og har viden og kontakter, vil bruge den viden, når de arbejder som mellemmænd og sælgere for industrien. Det er derfor, at disse folk er værd at ansætte for industrien. Men der er en potentiel interessekonflikt i dette, som kan skabe mistanker.
Karatæne-periode dæmmer op for korruption
Nicholas Marsh siger, at Danmark bør indføre regler i lighed med Englands og USAs på området.
- I andre lande har man søgt at dæmme op for de potentielle problemer ved at sige, at tidligere forsvarsfolk godt må søge ansættelse i våbenindustrien, men at de skal vente i et år til halvandet i karantæne, før de må lade sig ansætte. Det løser ikke problemet med mulige interessekonflikter helt, men det har hjulpet til at dæmme op for korruption. For når der er det spring i tid, bliver det mindre attraktiv for industrien at tilbyde forsvarets folk job, fordi den viden de besidder måske er forældet, og at der er sket ændringer i forsvaret. Omvendt kan man ikke helt afskære pensionerede officerer fra at søge arbejde i industrien, for det er måske et af de eneste steder, de kan bruge deres miltære viden til at få et nyt job. Det er et kompromis - men det er så sandelig bedre, end at de går direkte gennem svingdøren fra forsvaret over til våbenindustrien.
Amerikanere strammede op efter korruption
Frygten for egentlig korruption er ikke kun teoretisk. I oktober 2004 blev Darleen Druyun - en højstående leder af indkøbene i det amerikanske luftvåben - idømt ni måneders fængsel, da hun tilstod, at hun havde favoriseret flyproducenten Boeing, når US Airforce købte nyt materiel. Darleen Druyen var med til at styre et indkøbsbudget på 30 milliarder dollar og var kendt som en kontant kvinde, der ikke var bleg for at stemple Boeings store konkurrent Lockheed Martin som et firma, der leverede ynkeligt software og elendigt design. Boeing kvitterede med et job til 250.000 dollar om året, da hun i november 2002 blev pensioneret fra luftvåbenet.
Men i 2004 kom det frem, at Darleen Druyun havde forhandlet nyt job med Boeing, imens hun arbejdede for amerikansk forsvar. Hun indrømmede dette, samt at hun i flere tilfælde havde favoriseret Boeing og sikret selskabet lukrative kontrakter, og Darleen Druyun blev straffet med fængsel. Skandalen fik det amerikanske forsvarsministerium til at skærpe reglerne for tidligere medarbejdere, der søger arbejde blandt forsvarets leverandører. Reglerne indbefatter bl.a. en karantæneperiode på et år, hvori de tidligere medarbejdere ikke må forhandle kontrakter for industrien på områder, som de har haft berøring med i deres tid i forsvaret.
Behov for mere gennemsigtighed
Ifølge Mark Pyman fra Transparency International arbejder de, der formidler kontrakter mellem forsvar og leverandører - mellemmændene og våbenagenterne - stadig i en svært gennemskuelig gråzone:
- Der er afgjort brug for mere gennemsigtighed på det her område. Det mest oplagte vil være et krav til våbenkoncernerne, som bruger mellemmændene, om at de skal sikre, at mellemhandlerne har baggrunden i orden og klart medgiver, hvilke ordrer de arbejder for at få hjem, og hvad de får ud af det i procenter. Samt om de procenter er rimelige set i forhold til det arbejde, de har udført. Og endelig - at mellemmændene har en code of conduct for, hvordan de agerer og søger at påvirke folk. Alene det vil være et stort skridt, siger Mark Pyman fra Transparency International.
- Ikke muligt at træffe usaglige beslutninger
Samlet set vil den nye Forsvarets Materieltjeneste nå op på ca. 2.400 medarbejdere, når alle sammenlægninger er på plads den 1. januar 2009. Tjenesten råder over cirka halvdelen af det danske forsvarsbudget. Kommunikationschef Anders Paaskesen:
- Vi har ingen regler, der forhindrer tidligere officerer i at arbejde for industrien. Vi har heller ingen aktuelle planer om at indføre sådanne regler. Vi kan ikke se, hvordan det skulle være muligt at træffe en usaglig beslutning for at få et job i industrien bagefter. Beslutninger om materielanskaffelser træffes ikke af én mand, men af mange, og i sidste ende skal de godkendes politisk. Desuden vil de fleste ordrer være i udbud, hvorved konkurrenter får mulighed for at klage, hvis de er utilfredse med noget.
Som yderligere sikkerhed for saglige valg, har materieltjenesten indført et industrikontor, hvortil alle kontakter skal begynde, fortæller Anders Paaskesen.
Military Equipment Denmark ønsker ikke at give et interview om sin virksomhed.
Kilde: Berlingske.
Baggrund:
tors. 13. sept. 2001: Generaler i dobbeltroller
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3859-HILS-Haerens-Ildstoetteskole--vaabenindustriens-danske-officerer.htm.