Krig har løftet forsvaret

man. 23. nov. 2009 Undtagelsen i det pæne billede er de fire artilleribatterier i Varde, som på tiende år kigger forgæves efter nyt skyts, og som nu har meget store huller i bemandingen. Hver anden plads er ubesat. Det danske tunge skyts, der nu kun består af udslidte 30 år gamle selvkørende haubitzere, har aldrig været udsendt internationalt. Artilleriets tilstand bekymrer Peter Bartram, fordi soldater må og skal træne sammen med artilleri for at lære, hvordan man samarbejder med ildstøtte. I Afghanistan leverer briterne artilleri, og andre nationer støtter med fly. Men træningen skal danskerne have med hjemmefra.

Mangel på materiel har skabt mange frustrationer. Men det er lykkedes at løfte hærens faste enheder op blandt de internationalt bedste. Og det skyldes især kampene i Afghanistan, mener brigadegeneralen med ansvaret for de professionelle.

Krigen i Afghanistan har foreløbig kostet 28 unge danskere livet. Den har kostet skatteyderne milliarder af kroner og bombet et langt større hul i budgetterne, end Forsvaret havde forudset. Og samtidig har Afghanistan medvirket til at placere Danmark blandt al-Qaedas vestlige terrormål.
     Men deltagelsen i kampen mod Taleban har også haft positive effekter. Nu, ved udløbet af det femårige forsvarsforlig fra 2004, fremstår Afghanistan-krigen som den væsentligste årsag til, at den professionelle del af hæren har bevæget sig fra de veltrænede amatørers rækker til superligaen, hvor kampvante danske soldater kan måle sig med britiske og amerikanske kolleger.
     Det mener i hvert fald de professionelles operationelle chef, brigadegeneral Peter Bartram. Han er chef for ærens 1. brigade, der leder de i alt omkring 4.000 professionelle soldater - hovedparten fastansatte - hvorfra enhederne udsendes til Afghanistan. Med hovedkvarter på Haderslev Kaserne er det 1. brigade, der har ansvaret for at levere veltrænede og veludrustede tropper, som Folketinget og regeringen ønsker udsendt.
     Da politikerne på Forsvarets anbefaling for fem år siden besluttede at droppe det gamle mobiliseringsforsvar, der skulle forsvare Danmark og NATO mod russerne, blev det samtidig besluttet at omstille Forsvaret og ikke mindst hæren til meget mindre, men meget skarpere operationer.
     - Omstillingen er lykkedes. Vi kan gå ud i hårdere operationer. Der stilles ikke spørgsmål ved de danske enheder; vi er simpelthen blevet en bedre hær, som kan måle sig med vores samarbejdspartnere, siger Peter Bartram.

Vigtig udvikling
     Kamperfaringen fra Afghanistan forklarer ikke det hele. Samfundets stærke støtte til de udsendte soldater og samfundets hårdhed, forstået som evnen til at tåle de tab, som rammer soldaterne og deres pårørende, er også vigtige faktorer. Dertil kommer evnen til at reagere hurtigt, når Taleban udtænker nye metoder til at angribe de NATO-ledede tropper.
     - Vi er blevet eminent dygtige til at tilpasse vores organisation, uddannelse og taktik. Vi skal sortere mellem ideerne, der kommer fra soldaterne i Helmand, for nogle af dem er måske kun gode i en uge. Men den dynamiske udvikling nedefra og op i systemet er meget vigtig og positiv, siger Peter Bartram.
     Set med generalens øjne er væsentlige dele af politikernes intentioner med forsvarsforliget fra 2004 altså nået. Man har fået en hær, der magter både de bløde og de hårde opgaver. Hans egen 1. brigade rummer de forskellige enheder, som tilsammen udgør en selvbærende troppeenhed. Hovedparten af enhederne er fuldt bemandede.

Moderne materiel mangler
     Undtagelsen i det pæne billede er de fire artilleribatterier i Varde, som på tiende år kigger forgæves efter nyt skyts, og som nu har meget store huller i bemandingen. Hver anden plads er ubesat. Det danske tunge skyts, der nu kun består af udslidte 30 år gamle selvkørende haubitzere, har aldrig været udsendt internationalt. Artilleriets tilstand bekymrer Peter Bartram, fordi soldater må og skal træne sammen med artilleri for at lære, hvordan man samarbejder med ildstøtte. I Afghanistan leverer briterne artilleri, og andre nationer støtter med fly. Men træningen skal danskerne have med hjemmefra.
     Det helt store problem i opbygningen af det nye professionelle forsvar har været mangel på moderne materiel, fra nye pansrede køretøjer til beskyttelsesudstyr og kommunikationsudstyr. Der har slet ikke været nok til, at de enheder, der skal af sted til Afghanistan, kan uddanne sig på samme udstyr, som de skal bruge derude. Det har skabt mange frustrationer, og man har måttet låne og bytte sig frem. Men jeg hæfter mig ved de politiske udtalelser i forbindelse med forliget for de næste fem år, hvor man lægger vægt på, at uddannelsesmateriellet nu skal anskaffes. Det tror jeg på, siger Peter Bartram.
     - Omstillingen er lykkedes. Vi kan gå ud i hårdere operationer, siger brigadegeneral Peter Bartram om den omstilling, der har fundet sted i Forsvaret gennem de seneste fem år. I dag kan hæren måle sig med dens samarbejdspartnere i internationale operationer, understreger han.

Kilde: Berlingske.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3791Art.htm.