![]() |
Det var ikke sjovt at være en gul bil, da Flyvevåbnets F-16 kampfly øvede med skarpe bomber og maskinkanon til Live Weapons Delivery i sidste uge.
I øvelsesterrænet i Oksbøl stod ti gule biler i formation i klitterne. Med jævne mellemrum kom F-16 kampfly blæsende over himlen, inden de smed skarpe bomber og affyrede maskinkanonen i korte salver mod de udtjente biler.
Forward Air Controllere lå med radioer i skovkanten og måtte, med hjælp fra pejlemærker i terrænet, beskrive målet for piloterne, der i højt fart udløste en eller to bomber ad gangen.
På sikker afstand stod Flyvevåbnets Brand- og Redningsfolk klar i tilfælde af, at de ramte biler skulle bryde i brand. Længere tilbage endnu stod turister og lokale for at få et glimt af eksplosionerne gennem kikkert- eller kameralinse.
Kilde med billeder: Flyvevåbnet.
Tidligere øvelser:
fre. 6. mar. 2009: Natflyvning med F-16 fortsætter
man. 23. febr. 2009: Natflyvning over Jylland
fre. 7. nov. 2008: Natflyvning over Jylland
fre. 31. okt. 2008: F-16 fly over Jylland i næste uge
tirs. 9. sept. 2008: Stor øvelse i Jylland vel overstået
søn. 25. nov. 2007: Stressende øvelse i Florida
man. 27. aug. 2007: Det jager med at kunne agere
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3767TAC.htm.