tors. 30. juli 2009
I 20 år har en familie på en gård på Thorstrupvej nord for Varde for det meste sovet trygt og roligt.
Helt så roligt havde de nok ikke sovet, hvis de vidste, hvad der måske kunne ske med en gammel granat, der lå i jorden på gården.
For en bekendt gjorde dem opmærksom på, at der i granaten også sad en tændsats, hvorfor der måske var en reel eksplosionsfare. Tirsdag kom Hærens Ammunitionsrydningstjeneste fra Skive Kaserne og fjernede granaten.
Chefen for Hærens Ammunitionsrydningstjeneste, kaptajn Peter Jegsen oplyser til jv.dk, at der var tale om en dansk 75 millimeter artillerigranat fra begyndelsen af 1900-tallet.
- Granaten er vurderet ufarlig. Vi ser dem faktisk tit i udstillinger, siger Peter Jegsen, der tilføjer, at familien gjorde det rigtige i at kontakte politiet.
For som udgangspunkt går de altid ud fra, at en granat er farlig. Så hellere rykke en gang for meget, end en gang for lidt.
Baggrund:
tors. 25. dec. 2008: Turister slæbte granat efter sig
tors. 30. okt. 2008: Fandt artillerigranat i skrot
ons. 5. sept. 2007: Endnu et offer troede fosfor var rav
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3757His.htm.