![]() |
fre. 15. maj 2009
"Det skal erstatte det gamle og vedligeholdelse-krævende materiel og udstyret fra slutningen af 60'erne." Den norske forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen. |
- Regeringen ønsker at købe et nyt og moderne artilleri til hæren. Det skal erstatte det gamle og vedligeholdelse-krævende materiel og udstyret fra slutningen af 60'erne, siger den norske forsvarsminister, Anne-Grete Strøm-Erichsen.
- Det vil blive brugt op mod 1.820 millioner (norske, red.) kroner på at erhverve op til 24 haubitser af typen "Archer". Vi gør dette i samarbejde med det svenske forsvar, udtaler ministeren til det norske forsvarsministeriums hjemmeside.
Projektet omfatter også anskaffelse af systemer til håndtering af ammunition samt ammunition.
Den norske regering ønsker også at anskaffe et nyt logistik-fartøj til Søværnet, budgetteret til 1.550 millioner norske kroner.
I det samlede budget for de to projekter er der taget højde for prismæssige afvigelser.
Danmark skulle også have haft Archer
Danmark deltog aktivt i udviklingen af Archer i årene 2004-2006. Der var afsat 122 mio. til dette. Anskaffelse og implementering af ildstøttesystemer til den danske hær ville først kunne ske i forligsperioden 2010-2014.
I foråret 2006 trak Danmark sig imidlertid ud af projektet for at finde penge til nye infanterikampkøretøjer, der var blevet 600 mio. kr. dyrere end forventet. Også to andre projekter blev udsat.
Forsvarsminister Søren Gade (V) afviste ved den lejlighed, at forsvaret definitivt på lang sigt ville komme til at undvære de opgivne projekter. De kunne komme op til næste forlig, fremhævede han og afviste, at ændringerne var udtryk for dårlig planlægning.
Der er endnu ikke kommet officielle meldinger om at Danmark faktisk får nyt artilleri. Tværimod er artilleriet med i regeringens aktuelle sparekatalog for forsvaret.
Danske artillerister må fortsat kikke misundeligt til både Norge og Sverige.
Kilde med link til officielle dokumenter: Det norske forsvarsministerium.
Baggrund:
tors. 7. maj 2009: Artilleri med i sparekatalog
man. 3. nov. 2008: Svensk-norsk samarbejde
tirs. 2. sept. 2008: Archer udvikles fortsat
lør. 15. april 2006: Dyrt køretøj koster kanoner
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3753Arc.htm.