Vi har ikke brug for nye kampfly

fre. 17. april 2009

Moderne kampfly i f.eks. Afghanistan er spild af penge. Brug milliarderne på noget andet, lyder det fra to tidligere chefer for Forward Air Controller-uddannelsen.

Danske soldater behøver ikke nye danske kampfly til at redde sig ud af kritiske situationer i Helmand-provinsen i Afghanistan. Det påpeger to af forsvarets mest erfarne ildstøtteledere, kaptajnerne Troels Skræp og Rasmus Amstrup.
     Begge er uddannet som Forward Air Controller, FAC - specialtrænede soldater med ansvar for at styre Natos kampfly og helikoptere under kamp og lede deres bomber mod de mål, der truer danske soldater.
     Kampfly er i bund og grund en platform, der bærer våben eller elektroniske og termiske sensorer. Men det kan lige så godt være noget andet og billigere end kampfly, der hjælper os, siger Troels Skræp til Ing.dk. Det gælder også når det danske luftrum skal håndhæves.

Frygter unødvendige fly
     Som Forward Air Controller i de konfliktzoner har jeg ikke brug for nye kampfly. Vores erfaring er, at 80 pct. af den flystøtte, vi får - dvs. fly, der hænger i luften - er amerikansk. De resterende er primært engelske plus små bidrag fra hollænderne og franskmændene. Men om det er det ene eller andet lands fly eller kamphelikoptere er fuldstændig ligegyldigt. Det handler om effekt på kamppladsen, pointerer Troels Skræp overfor ing.dk.
     Storfavoritten til at afløse F-16 flyene er F-35 Joint Strike Fighter, JSF, der bl.a. er radarafvisende.
     Det kan godt være, det ene fly er bedre rustet mod luftværnsmissiler, men det er jeg ligeglad med. Faktum er, at flyene bliver væk, så længe der er jord til luft trussel. Sådan er virkeligheden, siger Rasmus Amstrup
     Det flittigt brugte politiske argument om at kunne levere fly til Natos operationer, er noget vås, mener Rasmus Amstrup:
     Hvorfor skulle USA tage fire danske JSF med i den første bølge ind i eksempelvis Nordiran, hvis de selv har 1.100, der er udstyret bedre end vores. Vi er jo ikke alene, og så vidt jeg ved, har vi ingen planer om at melde os ud af Nato. Danmark kommer ikke til at deltage i nogen operationer på egen hånd. Vi vil altid være i ly af storebror.
     Det, der giver point blandt vores allierede, er, om du er villig til at have støvlerne på jorden og sende soldater ind i farezonen. Det er sikkerhedspolitisk smæk for skillingen, så det batter noget. Det er i kampzonerne, vi får valuta for pengene, ikke ved at have fire kampfly på en fjern base i Kirgisistan, siger Troels Skræp.

Fakta
Begge kaptajner har været chefer for TACP-batteriet under Danske Division. Et TACP, Tactical Air Control Party, er en gruppe bestående af fire mand, der ledes af en FAC-uddannet officer. Sådanne grupper er konstant med danske soldater på patrulje, og deres fornemste opgave er at sikre luftstøtte, når der er behov for det. Rasmus Amstrup har været udsendt som FAC i Bosnien, Kosovo og Afghanistan og har selv udtaget adskillige mål. Afstanden er typisk på mellem 70 og 200 meters afstand. Og tættere på i f.eks. bykamp - Amstrup har prøvet på kun 30 meter.

Baggrund:
tirs. 10. febr. 2009: Flystøtte hver gang
fre. 30. jan. 2009: Luftstøtte til danskere udebliver ofte
tors. 30. aug. 2007: Savner præcise våben
tirs. 3. april 2007: Næsten dagligt luftbombardement

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3740TAC.htm .