lør. 3. jan. 2009
"Vi burde finde ud af, hvilke folk vi har brug for til forskellige situationer og så uddanne dem til det."
Jens Chr. Lund (S) ønsker klare linjer. Han bakker op om en tre år gammel kritik.
| |
lør. 3. jan. 2009
"Vi burde finde ud af, hvilke folk vi har brug for til forskellige situationer og så uddanne dem til det." Jens Chr. Lund (S) ønsker klare linjer. Han bakker op om en tre år gammel kritik. |
Der er politiske stryg til bl.a. artilleriets systematiske misbrug af værnepligten til at rekruttere til f.eks. Afghanistan. Den såkaldte totalforsvarsstyrke på 12.000 værnepligtige er et illusionsnummer, mener en af Socialdemokraternes hidtil varme fortalere for værnepligten. S vil igen stille forslag om at stille værnepligten i bero, siger partiets forsvarsordfører.
At der er et misforhold mellem de politiske ord og den militære handling, er en gammel nyhed hos artilleriet. Allerede for tre år siden år, efter blot et år med den nye værnepligt (HBU, Hærens Basisuddannelse), skrev en værnepligtig hos Danske Artilleriregiment, DAR, om det i et læserbrev:
- HBU'en er en uddannelse, der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, hvilket flere befalingsmænd også gør. I en krisesituation ville der aldrig blive brug for de mange uddannede HBU-soldater, simpelthen fordi de ikke er dygtige nok. Det er forsvaret også klar over, og derfor er hele uddannelsen bygget op som en hvervecentral, hvor det primære formål ikke er at uddanne soldater til totalforsvaret, men derimod hverve soldater med henblik på udsendelse. Det har resulteret i, at faget hvervning er en fast lektion på linje med førstehjælp!
Ordene er Jeppe Nybyes. Læserbrevet blev bragt i Politiken 13. dec. 2005.
To år senere gav DAR fg. chef, oberstløjtnant C.D. Møller, ham indirekte ret i en officiel tale på kasernen. Under fødselsdagsparaden 1. nov. 2007 sagde han bl.a.:
- Uddannelsen bliver mere og mere fokuseret på vores internationale opgaver og starter allerede op i basisuddannelsen ved 2. Uddannelsesafdeling. Derfor vil jeg også gerne understrege vigtigheden af en velsmurt "fødekæde" der starter hos de yngste og fortsætter til de operative enheder, skoler og stabe.
Den sidste reserve
Formålet med Hærens Basisuddannelse er imidlertid ikke at rekruttere unge soldater til bl.a. Afghanistan. Det er et helt andet, nemlig en hjemlig reserve.
Totalforsvarsstyrken består af 12.000 hjemsendte kortuddannede værnepligtige, hvoraf op halvdelen skal kunne indsættes samtidig. Styrken skal først indsættes, hvis politiet, det almindelige beredskab, forsvaret og Hjemmeværnets i alt 50.000 frivillige ikke er tilstrækkelige til at håndtere en krise. Der findes ikke lovgrundlag for at afprøve evnen til at aktivere den.
Et illusionsnummer
Nu har en politiker taget bladet fra munden. Totalforsvarsstyrken, bestående af 12.000 tidligere værnepligtige, er et illusionsnummer.
Det mener det socialdemokratiske medlem af Folketingets Forsvarsudvalg, pensioneret oberst Jens Christian Lund. Han, der som chef for Prinsens Livregiment i et årti har været ansvarlig for uddannelsen af tusinder af værnepligtige, er grundlæggende en varm tilhænger af værnepligten. Men som den bruges i dag, bør den stilles i bero, mener han.
- Der er ikke udrustning til dem; der er ingen befalingsmænd, som de er uddannet sammen med. Jeg tror heller ikke, at nogen inderst inde har regnet med, at vi nogensinde skal indkalde dem, siger den tidligere oberst til Berlingske Tidende lørdag.
- De værnepligtige bliver jo snydt. Vi burde finde ud af, hvilke folk vi har brug for til forskellige situationer og så uddanne dem til det, siger han.
Lund: Rekrutteringskontor
Som den fire måneder lange værnepligt fungerer nu, tjener den blot som rekrutteringskontor til forsvaret, hvor man for 300 millioner kroner om året får tilstrækkeligt mange unge til at tegne kontrakt om videreuddannelse som reaktionsstyrke-soldater på kontrakt om en enkelt udsendelse i international mission eller om fast ansættelse i forsvaret.
- I sin tid lavede vi en beskrivelse af, hvad hver eneste værnepligtig skulle bruges til i en given situation, og hvilken uddannelse han så skulle have. Sådan står der i øvrigt stadig i personelloven. Hvis ikke Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan begrunde værnepligten bedre, end de gør nu, så kan det blive konsekvensen, at værnepligten må stilles i bero. Vi vil gerne bevare den, men vi skal kunne forklare de værnepligtige, hvorfor de skal indkaldes. Personligt så jeg den gerne bevaret, men vi kan ikke være den bekendt, som den er. Det er helt illusorisk at tro, at man kan bruge 12.000 mand, med førere, som aldrig har set dem, og som de aldrig har set, og uden materiel til noget som helst, siger han til Berlingske Tidende.
Overflødig værnepligt
Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen er enig i Jens Christian Lunds kritik. Partiets forsvarspolitikere er ved at et udspil til et forsvarsforlig og vil lægge op til at suspendere værnepligten.
- Vi har ved de to sidste forsvarsforlig sagt, at vi egentlig gerne ville afskaffe den. Sidste gang gik vi med til fire måneder, og til alles overraskelse blev det en succes i den forstand, at de unge mennesker åbenbart gerne vil forsøge sig med de fire måneder - 4.000 af 6.000 værnepligtige er frivillige, siger John Dyrby Paulsen. På den baggrund kan man også spørge, om så ikke tiden er løbet fra at bruge tvang.
- Og der må vi svare, at ja, det synes vi nok, den er, siger Dyrby Paulsen.
Den radikale forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, er glad for Socialdemokraternes holdning. Også de Radikale vil af med værnepligten. Han påpeger, at en forskningsrapport fra Dansk Institut for Militære Studier i november påviste, at det er muligt at rekruttere det nødvendige antal frivillige uden brug af tvang.
Seneste kilde: berlingske.dk.
Dokumentation:
fre. 2. nov. 2007: Værnepligt er en hvervecentral
tirs. 13. dec. 2005: Værnepligtig: Uddannelsen er en hvervecentral
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/36532UD.htm.