Hold 3 trimmer
Af chefen for 3 Førings- & Målopklaringsafdeling, oberstløjtnant Niels H. Johansen, i nyhedsbrev (uddrag), man. 8. jan. 2007

TACP arbejdsplads.
Med udgangen af oktober og i starten af november kom fire gæve TACP gutter hjem fra deres Hold 1 tørn i Helmand og der skal ikke herske tvivl om, at TACP har fået stor ros for deres indsats fra opklaringseskadronen på Bornholm, englænderne og amerikanerne.
Resultatet blev en invitation fra to af de flyvende enheder i Afghanistan til fremtidig træning med de amerikanske A-10 piloter fra deres eskadrille i Tyskland og den engelske Harrier eskadrille i England. I begge tilfælde, et samarbejde som batteriet ser meget frem til.
Hold 1: Uselvisk elektriker indsat to gange
Indsatsen blev på mange områder også dyr. I første omgang blev vi nød til at tage en mand hjem allerede i juli. En afløser skulle findes.
Han blev fundet og i løbet af to uger, gik han fra at være elektriker på Amager med reaktionsstyrke kontrakt ved TACP til at være indsat i Afghanistan. Under kampene blev en af de to Forward Air Controller (FAC) såret.
| |
| TACP KØTJ under pause i ørkenen. TACP var på Hold 1 indsat i den nye Gelände Wagen (GD) 270 i eskorteudgaven, som løste opgaven upåklageligt. Ca. 2.500 km i ørken uden problemer må siges at være godt. |
Han blev evakueret og lappet sammen. Efter ca. tre uger var han klar igen og var med i den sidste del af opgaverne for Hold 1. Efter hjemkomsten er han blevet dekoreret med Forsvarets medalje for sårede i tjenesten. Den tidligere nævnte afløser fra Amager blev under Danske Artilleriregiments Nytårsparole den 8. januar 2007 tildelt et legat fra Danske Bank i Varde for uselvisk at have beskyttet den sårede FAC under selve ildkampen.
Hold 2: To komplette grupper
På Hold 2 blev organisationen lavet om til at består af to komplette TACP grupper med i alt otte mand, med både GD og vores ellers velkendte og velafprøvede pansrede mandskabsvogn fra tiden på Balkan. Hold 2 har været indsat i opgaver, hvor flystøtte med stor succes er blevet anvendt.
Flere faste folk, Piranha og tilpasning
Fremadrettet ser TACP frem til tilgang af personel i 2007, således at batteriet fortsat kan løse opgaverne internationalt. Rent praktisk arbejder Hærens Operative Kommando og Forsvarets Personeltjeneste på hvordan TACP får tilgang af mere fast personel. På officerssiden bliver der ved Flyvertaktisk Kommando oprettet et FAC kursus, med optagelsesprøver i februar 2007 og kursus start i maj 2007.
På materielsiden ser TACP frem til forventet i februar at modtage tre nye pansrede mandskabsvogne af typen PIRANHA, hvoraf to planlægges udsendt på Hold 4. Ellers arbejdes der hårdt med erfaringerne fra Hold 1 med henblik på at få tilpasset TACP organisation og procedure, så der kan ydes optimal flystøtte til de enheder, der skal støttes.
Hvad laver TACP batteriet i januar, februar og hvad klargør vi til?
Udsendelse af Hold 3 er det helt store fokusemne for TACP i januar og februar. Her gennemføres de sidste uddannelser og øvelser forud for udsendelsen primo februar.
Hold 4 er så småt ved at komme i gang, dog mangler TACP stadig fem mand. Det hindrer os dog ikke i at starte uddannelsen. TACP sender en FAC på to ugers kursus i USA, hvor han skal lære alt om opbygningen af flystøtte.
Hold 2: Høj intensitet
TACP har lige nu: Hold 2 indsat et eller andet sted i Helmand. De er kun syv mand på holdet, fordi en desværre måtte hjem før tid. Da TACP, Hold 2 indtil nu kun har kørt i GD, er det ikke noget problem, fordi der kun er plads til tre mand pr. bil. Den sidste mand bliver i Camp Bastion og indgår i den beredskabsstyrke, der er etableret der.
Den ene af de to FAC´er, der skal med på Hold 3 er netop kommet hjem fra et besøg i Afghanistan. Her var mulighed for et kort besøg ved Hold 2, der var indsat i ørkenen. Herfra er meldingen, at det går rigtigt godt. Alt udstyret virker, soldaterne er topmotiverede.
Der er under kampene i starten af december blandt andet blevet anvendt engelske Apache helikoptere, amerikanske A-10 fly, amerikanske B1 bombefly og engelske Harrier fly. Så intensiteten er høj. Vejret må også siges at være en faktor. Soldaterne lever og bor i ca. tre uger af gangen på og ved deres ekskorte GD.
Under den første operation regnede det i ca. 10 dage i træk, hvor alt var vådt, men med en temperatur på 25 i dagtimerne, var det til at klare. Men nu er temperaturen ved at snige sig ned på minus 10-15 grader om natten, så soldaterne er glade for det ekstra vinterudstyr, de har fået med sig.
Kilde: Nyhedsbrev fra 3 Førings - og Målopklaringsafdeling.
Baggrund:
søn. 7. jan. 2007: Danskere i ildkamp i Afghanistan
tors. 28. dec. 2006: Dokumentation af flystøtte
tirs. 12. dec. 2006: I kamp mandag eftermiddag
søn. 3. dec. 2006: Intense kampe
fre. 1. dec. 2006: Morter-træning
søn. 19. nov. 2006: Retur fra ørkenoperation
man. 16. okt. 2006: Danske soldater afhøres om drab
tors. 28. sept. 2006: Flere FAC´er til Helmand
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3652TAC.htm.