HOK's chef til Nato-hovedkvarter

man. 22. dec. 2008

Arkivfoto, 14. januar 2008. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, inspicerede parade. Til venstre for ham chefen for Danske Division, generalmajor Henrik H. Bundsgaard, og bagerst den danske bataljonschef, oberst Jens Lønborg. Foto: Rasmus Kjølby.

Generalmajor Poul Kiærskou afløser bortvist dansk kontreadmiral i Natos hovedkvarter. Niels Henrik Bundsgaard bliver ny chef for Hærens Operative Kommando.

Ammunitionsarsenalet eller AMA, som det hedder i Forsvarets forkortelse, er lidt endnu - d.v.s. indtil årsskiftet - en militær myndighed under Hærens Materielkommando. Men endnu er intet 100% sikkert om fremtiden. Den statslige ammunitionsfabrik privatiseres under en eller anden form.

Forberedt på markedsvilkår
     Men et er sikkert. AMA kommer under det ene eller andet ejerskab garanteret til at konkurrere på markedsvilkår - og det er netop det, man har forberedt sig på gennem årene. Bestandig har man effektiviseret, videreudviklet og moderniseret produktionen, så man i dag står med en enestående ekspertise inden for et ganske specielt område og et højteknologisk produktionsudstyr.

36 mio. skud
     For blot en halv snes år siden var der ca. 300 ansatte, men effektiviseringen og investeringen i højteknologiske maskiner - hvor man selv har i høj grad har bidraget til udviklingen - har gjort, at ca. 150 medarbejdere nu kan klare hele produktionen. Omsætningen er på omkring 150 mio. kroner om året. Alene produktion af ammunition til håndvåben er på flere end 36 mio. stk. om året, og alle ugens arbejdsdage køres tre holds skift i produktionen, der umiddelbart ligner produktion i mange andre metalvirksomheder.

Både produktion og destruktion
     I et idyllisk skovområde på omkring 340.000 kvadratmeter - og grundigt indhegnet - gemmer de mange forskellige bygninger sig, og der er god plads mellem dem, hvis der skulle ske uheld. Internt er der navngivne veje i det store område, hvortil der naturligvis er adgangskontrol, og hele området afpatruljeres.
     Medarbejderne er alle civilt ansatte under Hærens Materielkommando, så det er ikke så tit, man støder på militærfolk i uniform, selvom der naturligvis er et tæt samarbejde med militærfolk under udviklingsopgaver o.l.
     De mange forskellige bygninger har et etageareal på ca. 20.000 m², og her forenes krudt og kugler til fortrinsvis skarp eller løs håndvåbenammunition, men foruden denne mest producerede ammunition, er opgaven også at modificere, vedligeholde og ikke mindst destruere forskellige typer ammunition m.m. De fleste afskudte hylstre vender også tilbage til Ammunitionsarsenalet.

Håndgranater, miner og kanonslag
     AMA fremstiller f.eks. også håndgranater, både sprænggranater og røggranater, samt en række forskellige miner til Søværnet. Desuden fremstilles de blå militære kanonslag M/66 - d.v.s. de har været produceret siden 1966.
     Til brug for maskinkanoner har AMA leveret 20 mm øvelsesammunition til Flyvevåbnets F16 fly og 76 mm øvelsespatroner til Søværnets skibskanoner (Oto Melare kanonen).
     Til hærens selvkørende haubits leveres de store 155 mm granater, men også de mindre 40 mm salutladninger kommer fra Elling. Militærets forskellige formbare sprængladninger og deciderede skæreladninger, der bl.a. bruges til bortskaffelse af forsagere, er også på leveringslisten.
     Hæren er langt den største kunde hos Ammunitionsarsenalet, dernæst kommer Søværnet og til sidst Flyvevåbnet, men der er også et mindre salg til eksterne kunder og eksport til enkelte andre landes forsvar bl.a. Norge og Australien.

Håndtering
     Når selve produktionen af både skarp og løs håndvåbenammunition er slut er håndteringen langt fra forbi. 5.56 mm og 7.62 mm patroner skal derefter pakkes på den mest hensigtsmæssige måde og måske også anbringes i bånd til maskingeværer. Dernæst bliver alt pakket i pap og plastic og dernæst i træ-, pap- eller metalkasser. I det hele taget er emballage en stor artikel og afdelingsingeniør og produktionschef Birger Rasmussen sammenligner nogle af pakkemaskinerne med nogenlunde tilsvarende, der f.eks. anvendes i chokoladeindustrien, men maskinerne er ret avancerede, for intet er overladt til tilfældighederne noget sted i produktions- eller pakningsprocessen, og det gælder alt fra håndvåbenammunition til de større enheder. Alt mærkes, kontrolleres og dokumenteres efter alle kunstens regler. AMA er nemlig kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001.

[...]
     Genbrug og destruktion
     Stort set al afskudt ammunition - og ind imellem også enkelte ikke afskudte patroner vender tilbage til Ammunitionsarsenalet, hvor alt så bliver renset, sorteret, destrueret og de anvendelige dele genbrugt.
     Selve sorteringsprocessen foregår nu i en avanceret stor lukket enhed, hvor ammunitionsdelene bl.a. opvarmes i en ovn, så krudtet i eventuelle forsagere eller ikke afskudte patroner afbrændes under kontrollerede forhold, så ingen kommer galt af sted.
     Der gøres i øvrigt rigtig meget ud af både det interne og eksterne miljøarbejde på AMA.

Destruerede personelminer
     Det danske forsvar havde frem til år 2000 omkring 256.000 personelminer på lager. Da det blev besluttet at lade dem udgå af de danske beholdninger blev samtlige miner destrueret ved AMA.
     Flere gange har Birger Rasmussen været ude for, at produkter, som han for år tilbage har været med til at udvikle og fremstille, udfases af det danske militær og vender tilbage til produktionsstedet for at blive destrueret.
     For tiden er man i gang med en hel del store 155 mm granater. I et specielt anlæg ophænges de åbnede granater og opvarmes, så ladningen kan flyde ud og opsamles. De tomme jerngranater saves dernæst over og går til genbrug på samme måde som alt andet gammelt metal f.eks. brugte messinghylstre og andre anvendelige dele

Ammunitionsarsenalet
     Virksomheden historie går helt tilbage til 1676, hvor navnet var Fyrværkerkompagniet.
     I perioden fra 1750 til 1909 var navnene henholdsvis Kjøbenhavns Laboratorium, Laboratorieetaten i Kjøbenhavn, Gl. Laboratorium og Ny Laboratorium Laboratoriumafdelingen, Laboratorieværkstederne og Hærens Laboratorium.
     I 1937 var der igen navneskifte til Hærens Ammunitionsarsenal, i 1951 til Ammunitionsarsenalet AMV, ASG og AJG og endelig i 1971 til Ammunitionsarsenalet, Elling.
     Der produceres i dag alle typer konventionel ammunition til det danske forsvar fortrinsvis skarp og løs håndvåbenammunition, håndgranater, kanonslag m.m., og AMA leverer også 20 mm ammunition til maskinkanoner (Flyvevåbnet), ammunition til skibe, haubitsere, håndgranater og forskellige søminer m.m.
     Alle slags konventionel ammunition og afskudt ammunition, miner, torpedoer, missiler m.m. destrueres også.
     En nicheopgave er rensning og vedligeholdelse af ventilationssystemer over hele landet.
     Der er i dag ansat ca. 150 medarbejdere og den årlige omsætning er på ca. 150 mio. kr.
     Ammunitionsarsenalet er indtil den 1. januar 2007 en del af Hæren Materiel Kommando.

Afdelingsingeniør og chef for produktionsafdelingen Birger Rasmussen ved en helt ny maskine fra Lachaussée i Belgien. Maskinen kontrollerer hylstrets mål og er konstrueret efter input og anvisninger fra AMA. Den skal nu afprøves i praksis.billedtekst

Al afskudt ammunition kommer retur og går igennem et helt nyt sorterings- og ovnanlæg til ca. 9 mio. kr. Anlægget er indkapslet og meget støjsvagt. Indkapslingen betyder også at bly og kvartstøv bliver frasorteret. Alt skrot opvarmes i ovnen til 300 grader celsius, så eventuelle ikke afskudte patroner bliver uskadeliggjorte. Herefter kan skrottes smeltes om uden risiko.

Ammunitionsarsenalet i Elling ved Frederikshavn startede i København i 1676 under navnet Fyrværkerkompagniet.

Maskinarbejder Morten Toft ved en afdrejningsmaskine, der kan klare 240 hylstre pr. minut. Nøjagtigheden i produktionen er nede på få hundrededele mm.

Værkmester John Bach (t.v.) og Birger Rasmussen ved en netop modtaget glødemaskine, der vil gøre produktionen af ammunition endnu mere glidende. Optimering af produktionen er en løbende proces, siger Birger Rasmussen.

DAMDIC systemets sprængladning, der fremføres af en en lille undervandsbåd anvendes til bortsprængning af miner eller bomber under vand. Ladningen kan anbringes meget nøjagtigt, og der er derfor kun behov for 31 kg sprængstof mod normalt 100 kg. Udviklingen af systemet er foregået i et tæt samarbejde mellem Søværnets Materiel Kommando, Ammunitionsarsenalet og Nordic Defence Industries A/S.

Birger Rasmussen ved nye tønder beregnet til afskudt ammunition. Det helt nye emballagesystem er netop taget i brug og vil fremover være standarden.

Strakte hylsteremner. Masser af messinghylstre. Selve processen er ret kompliceret og starter med en lille messingkop (uden hank). Dernæst følger 3 stræk, med en efterfølgende afskæring. For at kunne viderebearbejde det strakte hylster, som er blevet meget hård p.g.a. koldbearbejdning, bliver der udført en afspændings glødning, med en efterfølgende vask og smøring. Herefter formes hylstret færdig i facon, og der bores/lokkes hul til fænghætten hvorefter hylstret vaskes. Sluttelig gennemføres en spåntagende bearbejdning, hvor hylstrets færdige mål skabes.
Hele hylsterfremstillingen foretages på en linie med ca. 7 forskellige maskiner, som alle har samme produktionskapacitet. De gamle anlæg bestod af to linier med væsentlig flere maskiner. Eksempelvis foretages strækprocessen i en ny maskine med en kapacitet på 240 stk. pr. minut, hvor den gamle linie bestod af to linier med hver 4 maskiner med i alt ca. den halve kapacitet.

155 mm projektillegemer uden sprængstof afventer savning og skrotning. Hver projektil indeholdt oprindelig ca. 7,5 kg trotyl.

Uddampningsanlægget, hvor trotyl smeltes ud af granaterne. Bemærk de 4 ophængte granater lige over personen, der arbejder med åndedrætsværn.

Værksteds-arbejder Pia Jensen i gang med at bånde løs ammunition. Når der produceres er det enten løs eller skarp ammunition.

Kilde: /ritzau/ og HOK.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3645For.htm .