søn. 7. dec. 2008
Når Sønder Heden Plantage er overdraget til forsvaret, bliver den stillet til rådighed for dem, der planlægger øvelserne, og de bestemmer, hvordan den skal indgå i uddannelsen.
Oberstløjtnant Ib Jensen fortæller om brugen af øvelsesområdet til JyskeVestkysten:
- Vi skal på sidste del af uddannelsen forsøge at give soldaterne er klart billede af, hvordan de kommer til at arbejde i for eksempel Afghanistan. Deres base er en tryg lejr, hvor de kan sove og spise, men når de er på job, kører de ud i området.
Tæt på lejren er der ikke den store fare, men jo længere de kommer ud, jo farligere bliver det med både vejsidebomber og snigskytter. Deres opgave er jo at se, hvad Taleban foretager sig, og det er talebanerne ikke begejstret for. De danske soldater hæver beredskabet efterhånden, som de kører væk fra lejren, og er i højeste beredskab, når de når ud i det farlige område, hvor de er i kontakt med talebanerne. Vi vil tegne samme billede herhjemme, inden de tager af sted. Det kan vi gøre nu med Varde Kaserne som den fredelige base og med skydeterrænet i Oksbøl som det farligste område.
Kilde: JydskeVestkysten.
Baggrund:
tors. 4. dec. 2008: Varde Kommune sælger plantage
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3638Gar.htm.