Ny GPS til hæren

DAR, fre. 11. april 2008

Hærens nuværende GPS model PLGR96+ skal suppleres og erstattes. Derfor har hæren indkøbt 1200 stk. DAGR (Defence Advanced GPS Receiver).

Producenten er Rockwell Collins (US), der har leveret samme model til bl.a. amerikanske og engelske styrker.
    
Den nye DAGR har bl.a.:
     - Situation Awareness kort.
     - Mulighed for at indlæse kort.
     - Mere modstandsdygtig over jamming og fejlsignaler.
     - Programmerbare genvejstaster.
     - Sætte displayene op i den rækkefølge bruger finder det nemmest at arbejde med.

     Som det ses er den nye DAGR mindre, og den vejer mindre.
     PLGR96+ modellen vil stadig være i anvendelse i mange år endnu.
     Den kan faktisk mere end mange tror.DAGR er udstyret med software og hardware, der gør, at GPS er mere modstandsdygtig overfor Jamming samt "planlagte fejlsignaler" (Spoofing). Dette kræver dog, at der er indlagt kryptonøgler i.
     Til hverdag er DAGR og PLGR96+ ikke mere nøjagtig end civile GPS. Mange vil endda sikkert nikke genkendende til, at deres egne private GARMIN eller lignende modeller kan meget mere, har bedre display, er mindre og lettere at betjene.

DAGR: Der, hvor DAGR og PLGR96+ virkelig kommer til sin ret er, hvor GPS systemet bliver jammet eller hvor fjenden udsender fejlsignaler, således civile GPS enten ikke kan beregne en position eller får forkert position vist i displayet - uden at brugeren opdager det. Dette kan DAGR og PLGR96+ stå imod, hvis der er indlæst kryptonøgler.
     USA der ejer GPS systemet har stadig mulighed for at gøre civile GPS mere unøjagtige end de er nu. Dette vil ikke berøre DAGR eller PLGR96+.
     I DAGR er der to nye displays som PLGR96+ ikke har, og som forbedrer brugerens overblik markant.
     Situation Awareness displayet kan vise grafisk, hvor Waypoint, ruter, minefelter, fase-, melde-, og skilleliner samt KSN ligger placeret i forhold til ens egen position.

MAP displayet: Her har man mulighed for at indlægge kortudsnit (sort - grønt), hvor DAGR så viser hvor man er på kortet. Hæren forventer i løbet af 2008 at have en række kort (bl.a. Oksbøl og Finderup) klar til dette formål.

Styrkerne ved ISAF samt KFOR vil blive udstyret med DAGR. Enhederne, der skal af sted til disse missionsområder, vil blive udstyret med DAGR, således en ordentlig uddannelse kan finde sted før afrejse.
     Ligeledes vil yderligere en række enheder blive udstyret med DAGR.
     Den ældre PLGR96+ vil stadig være at finde ved forskellige enheder.
     Den kan faktisk mere end du tror, med hensyn til navigering, alarmer, påkald og ledelse af ild.

De første instruktørkurser - af 5 dages varighed - ved Hærens Ildstøtteskole finder sted i slutningen af marts og starten af april 2008. Den 11. april skulle 40 instruktører gerne være uddannet, der kan gå tilbage og planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere DAGR uddannelsen. Den første målgruppe vil være soldaterne til ISAF, hold 6.
     Disse instruktører mestrer også uddannelse på PLGR96+, da det er en forudsætning, man har været på instruktørkursus (ligeledes 5 dage) på denne model, før man indtræder på DAGR instruktør kursus. Så vores DAGR instruktører har faktisk samlet gennemgået 10 kursusdage med GPS, og dermed klædt godt på til at uddanne vores soldater.

Kilde: DAR

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3556Art.htm.