Forsvaret: Vi har brug for klyngebomber

tors. 6. mar. 2008

"Det er under en procent af vores klyngebomber, som ikke detonerer, når de rammer jorden. Og man skal huske, at der også er risiko ved andre typer af efterladte våben - eksempevis efterladte håndgranater"

Selvom klyngebomber har slået tusindvis af uskyldige ihjel, ønsker flere danske militærfolk at kunne bruge det omstridte våben.

Bomberne falder som regn ned over fjenden. Men når slaget er ovre, ligger mange af de små, farvestrålende bomber stadig hele på jorden, hvor de kan lemlæste nysgerrige børn.
     Tusindvis af civile er blevet dræbt af klyngebomber - et af verdens mest forhadte våben, som flere lande vil forbyde. Men herhjemme står centralt placerede militærfolk nu frem og advarer mod at skrotte Danmarks klyngebomber. Bomberne kan nemlig redde danske soldater, og de ikke så farlige mod civile, som andre landes bomber, lyder det.
     Vi ville gerne kunne bruge den type klyngebomber, som forsvaret råder over, i militære operationer. Klyngebomben er en vores mest effektive ammunitions-typer, og vi vil gerne have mulighed for at give de danske soldater, den overlegenhed, der er nødvendig for at nedkæmpe modstanderen og vinde. Indtil vi har fundet et bedre alternativ, vil vi derfor gerne beholde dem, siger Claus Dixen Møller, oberstløjtnant og stabschef ved Hærens Ildstøtteskole. Han understreger, at det er op til politikerne at afgøre, om Danmark skal skrotte dem.

Ligner nødhjælp
     Klyngebomber kritiseres, fordi bomberne bliver spredt over et stort område og en del af dem ikke sprænger, når de rammer jorden - men først når de samles op af civile. I nogle tilfælde fordi de forvekles med nødhjælpspakker.
     Men de klyngebomber, som Danmark råder over, er blandt de mest stabile på markedet og udsætter civile for minimal risiko, forsikrer Birger Rhe Hansen, der er afdelingsingeniør ved Hærens Ildstøtteskole og hærens ekspert i klyngebomber.
     Det er under en procent af vores klyngebomber, som ikke detonerer, når de rammer jorden. Og man skal huske, at der også er risiko ved andre typer af efterladte våben - eksempevis efterladte håndgranater, siger Birger Rhe Hansen, der heller ikke ønsker at afskaffe klyngebomberne.
     Hæren har dog aldrig brugt bomberne i krig, og har ingen aktuelle planer om det.

SÅDAN VIRKER KLYNGEBOMBER
     Klyngebomber er blandt de mest effektive våben, fordi bomberne regner ned over deres mål i klynger.
     Bomberne bliver typisk kastet fra et fly eller skudt af fra en kanon. Hver bombe består en granat, der er fyldt med mellem 50 og 100 mindre bomber. Når granaten er omkring 300 meter over målet åbner den sig, så de mindre bomber ryger ud og falder ned over målet.
     De danske klyngebomber er produceret af den tyske fabrik Rheinmetal og er af mærkerne DM 1883 og DM 1885. Disse kan ramme mål, der er 24 kilometer væk. Hver granat ødelægger et område på 100 gange 100 meter og hver lille bombe i granaten er farlig inden for en radius af ti meter.
     Klyngebomben blev udviklet under den kolde krig og var oprindeligt beregnet til at ramme kampvogne og tungere materiel. Men klyngebomben kan også anvendes mod såkaldte bløde mål - eksempelvis grupper af oprørere, der bevæger sig rundt på landjorden.

Seneste kilde: Nyhedsavisen.

Baggrund:
tors. 6. mar. 2008: Forsvaret afviser norsk rapport
tors. 6. mar. 2008: Hæren vil beholde klyngebomber
man. 3. mar. 2008: - Vi simulerer bare
man. 3. mar. 2008: Meget pålidelige ICM-granater
søn. 2. mar. 2008: S: Forbyd artilleriets klyngebomber
fre. 25. jan. 2008: Usande påstande om sikre klyngebomber
ons. 21. nov. 2007: Danmark forsinker bombeforbud

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3488155.htm .