![]() |
Det ubemandede fly Raven har fløjet for første i Danmark. Til februar skal minidronen med hold fem til Afghanistan. |
Raven, hærens nye minidrone, fløj for første gang på dansk jord i går i Oksbøl-terrænet. Dronen indgår som et troppeforsøg ved ISAF 5 (der udsendes til Afghanistan i februar), hvor to dronehold indgår i organisationen.
Det lille ubemandede fly vil kunne klare opklaringsopgaver uden at der sættes menneskeliv på spil.
Dronen er ikke særlig stor, men kan det meste af det, man forventer af et ubemandet overvågningsfly. Raven flyver i ca. 100 meters højde og sender live billeder hjem til operatøren, der dermed har mulighed for at overvåge et område uden at risikere soldaters liv og lemmer.
Om natten kan dronen arbejde med termisk udstyr, og operatøren er også i stand til at tage enkeltfotos af eksempelvis fjendtlige områder, der kunne være af særlig interesse for kampgruppen. Under flyveturen i går fandt Raven frem til flere Compounds (bebyggelser, red.) i området umiddelbart syd for Selager.
- Dronen kører på mobiltelefon frekvens og må derfor i Danmark kun flyve i Oksbølterrænet, fortæller overkonstabel D. T. Christensen, der er operatør på et af droneholdene. Han er sammen med de andre lige hjemvendt fra ti dages kursus i USA, hvor de har lært alt, hvad der er værd at vide om den nye minidrone.
De danske TACP´er (Tactical Air Control Party) kan også anvende billederne fra Raven. Via deres ROVER-system kan de modtage billederne live og sende dem direkte videre til flyene i luften. På den måde kan Forward Air Controlleren lede flyet mod mål, som han ikke fysisk kan se.
ISAF 5 medbringer i alt 12 droner til Helmand provinsen. Tre på hvert af de to dronehold og seks i reserve.
Seneste kilde: FKO.
Baggrund:
ons. 28. nov. 2007: Første flyvetur med Raven
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3467TAC.htm.