CIMIC har traditionelt haft tilknytning til logistikken, idet CIMIC oprindelig var en kapacitet, der gennem formidling af kontakt til lokalsamfundet tilvejebragte mad, indkvartering, drivmidler med mere til rådighed for soldaterne i konfliktområdet, således at de logistiske enheder kunne koncentrere sig om at få ammunition, våben og lignende bragt frem til soldaterne.
I de moderne internationale operationer har CIMIC imidlertid fået et andet fokus og er i dag et selvstændigt tjenesteområde, der yder støtte til operationer gennem samarbejde med de civile i konfliktområdet, herunder internationale organisationer og ikke statslige organisationer.
CIMIC anvendes endvidere som et vigtigt element i forbindelse med forsvarets bidrag til regeringens samtænkningsinitiativ i et konfliktområde.
Omvendt har anvendelse af artilleri i fuldt omfang i konfliktområderne været begrænset. Artilleriet er i stort omfang blevet anvendt til at opstille og udsende blandt andet CIMIC og CIMIC-lignende enheder til støtte for blandt Provincial Reconstruction Teams (PRT) i Afghanistan og til Liason Monitoring Teams (LMT) i Kosovo.
Da logistiktropperne altid har store opgaver i forbindelse med internationale operationer, har der været et stort behov for at se på andre løsninger.
Arbejdsgruppe: Flytte CIMIC over til artilleriet
I 2006 nedsatte Hærens Operative Kommando derfor en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at flytte CIMIC fra logistikken til artilleriet.
Arbejdsgruppens analyse viste blandt andet, at artilleriet som følge af mange små led med en stor andel af officerer og befalingsmænd er velegnet til CIMIC. Endvidere viste analysen, at rigtigt mange af elementerne i uddannelse af soldater til CIMIC også indgår i uddannelsen af artillerister, hvorfor der ikke eller kun i begrænset omfang vil være konsekvenser ved at give artilleriet en dobbeltrolle som CIMIC. Dette princip er også anvendt med stor succes inden for andre våbenarter. For eksempel anvendes kampvognsenheder meget ofte som spejderenheder.
Arbejdsgruppens analyse pegede videre på et behov for at forøge sagsbehandlings- og uddannelseskapaciteten vedrørende CIMIC ved skoler og hærens operative stabe. Endelig anbefalede arbejdsgruppen, at uddannelse af CIMIC-enheder og skolevirksomhed samles ét sted, så de rådige ressourcer kunne anvendes mest optimalt til gavn for uddannelsen.
En del af artilleristers uddannelse
CIMIC er derfor pr. 1. juli 2007 flyttet til Hærens Ildstøtteskole i Varde samtidig med, at 3. CIMIC-kompagni er flyttet til Varde, hvor kompagniet indgår i et administrativt og logistisk samarbejde med 3. Førings- og Målopklaringsafdeling.
Uddannelsen af CIMIC-enheder foregår ved artilleriets afdelinger.
- Artilleriet har taget godt imod CIMIC, som på alle måder er ved at blive integreret i artilleriet, siger oberstløjtnant Jess Rasmussen, som er chef for Logistikafdelingen ved Hærens Operative Kommando, og som har været ansvarlig for dels arbejdsgruppen dels den efterfølgende implementering.
For eksempel bliver alle befalingsmænd til artilleriet fremover grunduddannet inden for CIMIC som en del af sergentuddannelsen, og officererne bliver videreuddannet inden for CIMIC i forbindelse med gennemgang af våbenkursus. Ved Hærens Ildstøtteskole indgår CIMIC på lige fod med feltartilleriet og luftværnet.
For stor opgave - andre bidrager fortsat
Den nye struktur vil give betydelige muligheder for at forbedre uddannelsen af CIMIC-enheder og personel, men også gode muligheder for at udnytte de erfaringer, som personel udsendt i CIMIC-funktioner kommer hjem med.
Det skal dog bemærkes, at hærens anvendelse af CIMIC er så omfattende, at al udsendelse af CIMIC-enheder og CIMIC-personel ikke alene kan baseres på artilleriet. Der vil fortsat være behov for at trække på officerer og befalingsmænd ved de andre våbenarter, de andre operative kommandoer, reservepersonel, Hjemmeværnet med mere.
Den nye struktur giver imidlertid et godt grundlag for at udsende CIMIC-enheder med en god blanding af erfarent og nyt CIMICpersonel.
Tillidsvækkende foranstaltninger
I første række handler CIMIC om at identificere civilbefolkningens behov og sammenholde dem med hærens muligheder for at hjælpe, så man når det overordnede mål, der er at skabe stabilitet i området.
- Ideelt set skulle andre udføre genopbygningsarbejdet, men det kan de i flere konfliktområder ikke gøre uden beskyttelse fra militære enheder, og ofte vil der i den indledende fase af en militær indgriben i en konflikt være behov for, at de militære enheder yder støtte til civilbefolkningen med humanitær hjælp og genopbygning.
Det gør vi ved udstrakt brug af lokale entreprenører og anvendelse af lokalt fremstillede materialer. Derved skaber vi gode relationer til mange sider og får de lokale til at tage ejerskab i projekterne, siger major Jens Jakobsen, der er chef for CIMIC-sektionen på Hærens Ildstøtteskole i Varde.
Ved at anvende lokale materialer kan man også efter en dansk tilbagetrækning holde projekterne i gang.
- Vi gennemfører udelukkende projekter, som er hjælp til selvhjælp. Noget der kan køre videre uden vores hjælp, og som kan gavne befolkningen langsigtet ved at gøre dem uafhængige. Det kan være etableringen af en skole eller vandforsyning til en landsby, siger Jens Jakobsen.
Med de nye tiltag kan den udvikling, som startede i midten af 1990«erne med den nordisk-polske brigades succes med CIMIC-aktiviteter på Balkan fortsætte i de nye missionsområder til glæde for de lokale befolkninger.
Kilde: Hæren, nr. 4/2007, udgivet af HOK.
Baggrund:
søn. 4. nov. 2007: Det er ikke artilleri!
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/34533FO.htm.