Det civilt-militære samarbejde er en ny artilleristisk kernekompetance, hævder artilleriets chef. Det er noget værre sludder. At genopbygge skoler har absolut intet med artilleri at gøre.
Påstanden blev ført til torvs i torsdags af den fg. chef for Danske Artilleriregiment, oberstløjtnant C.D. Møller. Det skete i fødselsdagstalen for Artilleriet 1. nov., hvor alle artilleriafdelinger og ildstøtteskolen på kasernens sportsplads måtte lægge ører til flg.:
- På en fødselsdag som i dag er det også vigtigt at fremhæve at artillerifamilen er blevet udvidet med endnu et medlem - nemlig det civilt-militære samarbejde (CIMIC). Grunden til at CIMIC nu er en af artilleriets kernekompetencer er, at vi i vores organisation er designet til også at yde en indsats under stabiliseringsoperationer. Når krigen er vundet kan vi nemlig skifte kanoner og missiler ud og gøre en forskel i det civilt-militære samarbejde omkring genopbygning.
En salgstale
Det er naturligvis fint nok, at chefen forsøger at sælge varen til sine folk. Og med retoriske midler opbygger en god stemning om de pålagte opgaver. Ordene holder dog i dette tilfælde ikke til en nærmere granskning.
Det er umiddelbart spøjst at tale om at skifte kanoner ud, eftersom de ikke har været indsat.
Det er også underligt at høre tale om hvad der skal ske når krigen er vundet, eftersom krigen i Afghanistan er meget voldsom for tiden. Der går i al fald mindst et årti inden krigen er vundet, har militære topchefer og forsvarsministre, bl.a. Søren Gade, gentaget igen og igen.
Men naturligvis, krigen raser kun i syd. I nord er krigen vundet og det er tid til genopbygning. Så længe det varer.
Artilleri er et velkendt begreb
Som gammel artillerist er det imidlertid helt ude i hampen at høre CIMIC omtalt som en artilleristisk kernekompetance. Det har absolut intet med artilleri at gøre.
Lad os lige se på, hvad der normalt regnes for at høre til artilleri, og hvor grænserne går.
Udgangspunktet for artilleri er at skyde langt på landjorden. Så langt væk, at dem der skyder, ikke selv kan se målet. (Indirekte skydning.) Derfor har artillerister en arbejdsdeling: Nogen skyder, mens andre - observatører - har styr på målet. Derfor hører geværer, kampvogne og morter ikke ind under artilleriet. (Morterer og artilleri kaldes begge ildstøtte, og Hærens Ildstøtteskole ligger i Varde.) Af artilleriske våben har vi i Danmark i disse år kun de selvkørende haubitser.
Artilleri-observatørernes kompetancer er også nyttige for jagerfly, bl.a. i Afghanistan. Men man behøver ikke være specialist på haubitser og granater, så kravet om en artilleristisk baggrund er fornylig blevet forladt af forsvaret.
Da artilleriet skal skyde langt, har netop artilleriet behov for at erkende de fjender, der er på god afstand. Derfor er målopklaring en artilleri-disciplin. Varde-soldater gør med deres artilleripejleradar en uvurderlig indsats i Afghanistan.
En anden variant af målopklaring er spionfly. Projektet med Tårnfalken, der fik rede på Varde Kaserne, var ingen succes. En af kritikpunkterne var de ledelsesmæssige problemer i at både hæren og luftvåbnet skulle bestemme. Med de nye mini-spionfly i luftvåbnets regi‘ må det vist være slået fast, at spionfly ikke hører under artilleriet.
Endelig skal nævnes, at artilleriets evne til at ramme på lang afstand gør, at luftværn også regnes under artilleriet. Der er en hel afdeling specialister i Varde.
Også andre militære opgaver skal løses
Og hvor er det så lige, at det militært-civile samarbejde kommer ind i billedet? Bygning af skoler, brønde og opbygning af alskens infra-struktur under mere fredelige forhold.
Svaret er simpelt. Det har intet, absolut intet, at gøre med artilleri. Det har en god indsats af Varde-soldater i Balkan heller ikke.
Så en mere reel udmelding fra den gode artilleri-officer ville have været en stolthed over at løse en række spændende militære opgaver - uanset om de kan kaldes artilleri eller ej.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3439Art.htm.