tirs. 23. okt. 2007
Da de ansatte i 1. artilleriafdeling i Oksbøl for nylig afviklede det årlige halvmaratonløb var det batterichef Kenneth Riishøj, der kom først i mål.
Der var 52 deltagere i løbet, og det var til tydelig ærgelse for de fleste, at det netop var chefen, der løb fra alt og alle og kom først i mål i tiden 1.33,47.
Regnen sørgede for en våd rute i og omkring Vrøgum og Aal Klitplantage, men ifølge observationsofficer og faglærer i idræt, Claus Damm, var det ikke noget problem.
- Halvmaratonen er en årlig tilbagevendende begivenhed og betragtes både som en tradition og en god træning. Det hænger jo sammen med at være soldat, at man skal være i god form, siger Claus Damm, som mener, at det er en af de fine fordele ved at være soldat, at man får penge for at holde sig i form.
Kilde - og billeder: Varde Ugeavis.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/34381AA.htm.