tirs. 18. sept. 2007

Successen med 185 løbere gør, at Hjemmeværnsløbet også næste år bliver afholdt på Varde Kaserne.
- Vi var tilsmilet af godt vejr. Der var 185 deltagere i alt på kasernen plus 63 mand, som deltog i Kosovo. Hjemmeværnet har også udsendte i missionen i Kosovo, og via en telefonforbindelse blev de også sat i gang fra Varde Kaserne, fortæller distriktschef John Flarup fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sydvestjylland til Varde Ugeavis.
Vil gentage successen
Løbet forløb efter planen.
Ifølge John Flarup var kasernen og omgivelserne så ideelle til afviklingen af løbet, at Hjemmeværnet har besluttet sig til, at arrangementet skal gentages samme sted, dvs. på Varde Kaserne.
Det bliver måske i samarbejde med erfarne løbere. Medlemmer fra løbeklubben Team Alslev deltog også i år, og John Flarup har kontaktet klubben:
- De har jo mere forstand på løb, end vi har, så det vil være rart at have en lokal løbeklub med som "konsulent".
Løbet blev i år afviklet søndag den 9. september. Hjemmeværnsløbet 2008 vil også blive afviklet i forbindelse med Varde Fest- og Kulturuge.
Seneste kilde: Varde Ugeavis.
Baggrund:
søn. 9. sept. 2007: Måske fast vært for Hjemmeværnsløb
tirs. 4. sept. 2007: Civile er velkomne
fre. 10. aug. 2007: Hjemmeværnsløb på Varde Kaserne
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3394Gar.htm.