ons. 12. sept. 2007

Fokus på at skabe militær sikkerhed i Helmand, formentlig ved kamp mod Teleban. Det forbereder den nye større danske styrke, der også måske får underlagt britiske kompagnier.
Kampkraften øges i disse måneder
Den danske styrkes kampkraft i Helmand er i løbet af august blevet øget og vil i løbet af efteråret vokse til bataljonsstørrelse.
Styrken vil i oktober nå op på ca. 540 mod tidligere ca. 320 soldater.
Dertil kommer, at den danske bataljonschef, oberst Kim Kristensen, også forventes at få kommando over britiske kompagnier.
Ny opgave: Skal som væsentlig aktør skabe sikkerhed
Den danske enhed skal i den centrale del af Helmand nu være en væsentlig aktør i at skabe den fornødne militære sikkerhed, så der kan ske en positiv udvikling for den almindelige afghaner.
Derfor bliver den danske bataljon nu ansvarlig for et område, der omfatter betydelige dele af provinsens såkaldte "Afghan Development Zone". Det nye danske ansvarsområde, der er på størrelse med Fyn, omfatter bl.a. de to største byer Lashkar Gah og Gereskh, der er nogle af de vigtigste områder for udvikling.
Snart klar til at blive indsat mod Taleban
Den danske Bataljon i Helmand provinsen i Afghanistan skal fremover indsættes i sit eget ansvarsområde. Allerede om kort tid er dele af styrken klar til indsættelse i de nye og udvidede opgaver.
Med det nye ansvarsområde og med den øgede kampkraft vil bataljonen kunne løse opgaver, der kræver robust og fleksibel optræden, og hvor muligheden for direkte dansk konfrontation med Talebanstyrkerne vil være sandsynlig, skriver Hærens Operative Kommando onsdag på sin hjemmeside, der omtaler det som en "krævende opgave".
Optrapningen forberedt hjemmefra
![]() |
| Faneoverdragelse til oberst Kim Kristensen (august 2007). |
Seneste kilde: HOK.
Kort med det danske bidrags nuværende placering
Baggrund:
fre. 24. aug. 2007: Første skridt mod dansk bataljon
man. 12. febr. 2007: Hold 4 til Helmand forbereder sig
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3381Afg.htm.