søn. 9. sept. 2007
Hjemmeværnsløbet bliver måske en fast del af fest- og kulturugen i Varde - og dermed årligt afholdt på Varde Kaserne.
Den mulighed lufter JydskeVestkysten i dag i sin netavis.
Hjemmeværnet Sydvestjylland viste sig sammen med vejret fra sin smukkeste side, da der søndag blev afviklet Hjemmeværnsløbet på Varde Kaserne.
Et nyt løb med 200 deltagere, som Hjemmeværnet afviklede for første gang i fjor i Esbjerg.
Og meningen var, at løbet skulle afvikles forskellige steder i regionen.
Men Varde Kommunes borgmester Gylling Haahr (V) ser meget gerne, at Hjemmeværnsløbet bliver en fest bestanddel af fest- og kulturugen.
Og da Hjemmeværnet Sydvestjylland om halvlandet år får fast base i Varde, er diskriftschef og major John Flarup langt fra afvisende.
- Planen var, at vi skulle løbe forskellige steder, men vi vil måske holde det i Varde i fremtiden, siger John Flarup til JydskeVestkysten.
Seneste kilde: JydskeVestkysten.
Baggrund:
tirs. 4. sept. 2007: Civile er velkomne
fre. 10. aug. 2007: Hjemmeværnsløb på Varde Kaserne
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3378Gar.htm.