Fosfor-forbrænding ramte kønsorganer

fre. 31. aug. 2007

Den 58-årige kvinde, som onsdag blev ramt af en fosforforbrænding, havde helt uhyrlige smerter, oplyser lægen i Oksbøllejren, Peter Pavlik.

Hun var nemlig ude af stand til at køle det forbrændte sted på kroppen med vand. Forbrændingen omfattede kønsorganerne.
     Hun havde samlet en ravlignende klump op på stranden ved Blåvands Huk, men det viste sig at være fosfor. Det antændes, når det tørrer, og kvinden kunne ikke løbe ud i vandet, da der gik ild i fosforen i hendes lomme. Hun var nemlig langt fra stranden på det tidspunkt.
     Lægeambulancen kom til en strandcafé Blåvand, hvor man ikke for alvor kunne køle forbrændingen med vand.
     - Vi brugte hydrogel, som køler mere end vand. Forbrændingerne dækker ikke det store område af kroppen, men jo der, hvor den er allermest øm, siger Peter Pavlik til JydskeVestkysten.
     Kvinden var dog slet ikke i livsfare under den meget ubehagelige oplevelse.
    

Seneste kilde: JydskeVestkysten.

Baggrund:
tors. 30. aug. 2007: Forbrændt af fosfor
tors. 30. aug. 2007: Pas på fosfor i naturen

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3361Art.htm.