Stort bøvl - og uden garanti fremover

tirs. 7. juni 2005

"Alle muligheder for at få pengene tilbage til den danske stat og de danske skatteborgere skal selvfølgelig undersøges, og de skal ikke undersøges af forsvaret selv."

Forsvarsminister Søren Gade.

Det er danskernes egne store tekniske problemer, der ligger bag skrotningen af Tårnfalken. Og der er ingen garanti for at det bliver en "helstøbt kapacitet". Sådan sammenfatter Gade begrundelsen i en folketingsdebat, der også handlede om erstatning og organisering.

DOKUMENTATION: Folketinget 2004-05, 2. samling - US 79 tirsdag 7 juni 2005, Tale 39, Spm. nr. US 79 Hans Kristian Skibby (DF):

Hans Kristian Skibby (DF):
     Mit spørgsmål til forsvarsministeren drejer sig om den situation, vi har i forsvaret omkring brugen af de her førerløse fly, Tårnfalken, hvor man jo på forsvarsministerens eget pressemøde i sidste uge blev bekendtgjort med, at man muligvis havde brugt godt 400 mio. kr. på noget, som ender i det rene ingenting, fordi man har nogle fly, som man ikke kan flyve med, og som man ikke kan bruge inden for det danske forsvar.
     Spørgsmålet, jeg egentlig så efterfølgende er kommet frem til, er på baggrund af den journalistiske bearbejdning, der efterfølgende har været i dagspressen, hvor man bl.a. i dag kan læse, at nogle af de ting, som står i den redegørelse, vi har fået tilsendt som ordførere, ikke er det samme som det, der gives udtryk for fra producentens side.
     Ganske kort: Er det korrekt, som det påstås fra producenten, at lande som Canada, Holland og Sverige ikke har problemer med de fly, som de anvender?

Forsvarsministeren (Søren Gade):
     Jeg kan sige, at der blev taget beslutning om at indkøbe Tårnfalken i 1995, og vi fik den i 1999. Projektet har i hele forløbet haft store tekniske vanskeligheder.
     Beslutningen om at foreslå at skrotte Tårnfalken er ud fra betragtningen om, at vi har brugt 425 mio. kr. på Tårnfalken, og vi har ikke nogen garanti for, at den kommer til at flyve, desuagtet at vi skal bruge op til 1 mia. kr. frem til 2014.
     Det, der ligger til grund, er de danske erfaringer med teknikken. Det er så bl.a. i rapporten og bl.a. på pressemødet fremgået, hvordan andre lande bruger deres model af Tårnfalken. Svenskerne bruger den ikke operativt, det vil sige, at de ikke har nogen ambitioner om at bruge den i international tjeneste. I forbindelse med forsvarsforliget af 10. juni 2004 besluttede forligskredsen, at de kapaciteter, vi skal have i dansk forsvar, skal kunne bruges internationalt.
     Så er der andre lande, som bruger Tårnfalken, bl.a. har Canada haft den med til Afghanistan, hvor man, som det er blevet mig oplyst, da havde en nedstyrtningsfrekvens på fire. Det vil sige, at fire fly blev mistet under den her indsættelse. Men jeg må understrege, at det, der ligger til grund for min anbefaling til forligskredsen, er med baggrund i den rapport, som også er blevet oversendt til hr. Skibby, og det er med baggrund i de tekniske vanskeligheder, som vi har oplevet med den model af Tårnfalken, vi har købt i Danmark.

Kl. 12.45

Hans Kristian Skibby (DF):
     Jeg vil gerne takke for svaret, og det er jo pænt i tråd med det, som blev oplyst på mødet i fredags.
     Men det, man også har hæftet sig ved fra producentens side, er jo, at den danske stat og i særdeleshed forsvarsministerens område efter producentens mening ikke har været i stand til at sætte setuppet op på en korrekt måde. Man har ikke tilgodeset projektet med de nødvendige ressourcer til at opkvalificere, omskole og uddanne medarbejdere, og det refereres også fra producentens side, at den danske stat ikke har sendt materiellet tilbage til Frankrig for at få lavet den tilbundsgående service på flyene, der skal til, for at de kan flyve. Derfor kan man vel ikke retfærdigvis sige, at der er problemer med materiellet, når det skyldes, at det ikke er sendt til service.

Forsvarsministeren (Søren Gade):
     Det er jo ikke umiddelbart overraskende for mig, at producenten har et andet synspunkt angående leveringerne, end vi som brugere og købere har her i Danmark.
     Det er sådan, at driftsomkostningerne ved brugen af dette fly har været dobbelt så store som forudsat fra starten; det er sådan, at der er lang leveringstid på reservedele til flyet, og det er også sådan, at nogle af reservedelene er behæftet med fejl.
     Men når det er sagt, er der også i rapporten udtrykt kritik af den organisering af brugen af Tårnfalken, som forsvaret havde sat op. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og det er noget, som jeg vil komme tilbage til ved en senere lejlighed, for det må man jo lære af i forsvaret, hvis man skal have et lignende projekt til at køre.
     Men jeg er nødt til at sige, at den overordnede grund til, at jeg anbefalede forligskredsen at trække stikket på Tårnfalken ud, er de tekniske problemer og det, at man ikke kunne give mig en garanti for, at flyet kom til at flyve. Frem til 2014 skal jeg stå til ansvar over for skatteborgerne for den ene milliard, det ville koste, og når jeg ikke kan få en garanti for, at flyet kan flyve, kan jeg ikke anbefale at smide gode penge efter dårlige penge.

Hans Kristian Skibby (DF):
     Der er jo også en anden facet i denne sag. Det blev først oplyst, at man havde undersøgt, om der var mulighed for et søgsmål med erstatningsansvar over for producenten, og efterfølgende viste det sig, at der ikke var søgt juridisk rådgivning hos kammeradvokaten, men hos forsvarets egne jurister.
     Jeg vil gerne spørge forsvarsministeren ganske kort: Når kammeradvokatens redegørelse kommer inden for 4-6 uger, hvilke initiativer vil forsvarsministeren så tage med henblik på at sikre den korrekte placering af ansvaret for denne skandale?

Forsvarsministeren (Søren Gade):
     Det er sådan, at kammeradvokaten vil vurdere, om vi kan søge om erstatning hos producenten, og den vurdering afventer vi.
     Det er selvfølgelig sådan, at alle muligheder for at få pengene tilbage til den danske stat og de danske skatteborgere skal selvfølgelig undersøges, og de skal ikke undersøges af forsvaret selv. Det er selvfølgelig en naturlig ting, at det er kammeradvokaten, der skal gøre det, og jeg skal beklage, at jeg sagde på mødet, at kammeradvokaten havde vurderet mulighederne; det var den opfattelse, jeg havde, for det var det, der var blevet bedt om. Men bedre sent end aldrig. Nu får vi kammeradvokatens vurdering, og jeg kan da ligesom hr. Skibby håbe, at vi får nogle penge.
     Når vi snakker om ansvarsplaceringen, er det sådan, at jeg har skrevet et brev til Venstres statsrevisor, hvor jeg beder om, at man får undersøgt denne sag til bunds. Jeg vil som politisk ansvarlig chef hermed give det tilsagn, at hele denne sag skal belyses til bunds, så vi kan give en garanti for, at en lignende sag ikke opstår igen, og vi får belyst, hvor der er gjort noget galt, hvis der er gjort noget galt.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Spm. nr. US 80

Per Kaalund (S):
     Det er også i relation til Tårnfalken og forløbet af sagen, og vi er i øvrigt enige i, at projektet beklageligvis må stoppe.
     Mit spørgsmål går på forsvarsforliget for perioden 2005-2009, som vi lige har indgået. Her er et begreb, som hedder helstøbte kapaciteter, og det vil sige, at vi skal have de ting, der kan fungere. Jeg erindrer ikke, at der blev nævnt noget om Tårnfalken, tværtimod blev der sat yderligere midler af til projektet for et halvt år siden, nemlig i december 2004, da forliget blev konsolideret.
     Mit spørgsmål går på: Ville det have været rimeligt, hvis forsvaret var kommet frem med oplysninger af en helt anden karat om Tårnfalken og dens fremtid eller mangel på samme i forbindelse med forligsforhandlingerne?

Kl. 12.50

Forsvarsministeren (Søren Gade):
     Jeg kan sige til hr. Per Kaalund, at det var ikke mig bekendt, at der var store problemer med Tårnfalken, da vi indgik forliget, og at jeg er fuldstændig enig med hr. Per Kaalund i, at på det pågældende tidspunkt havde det været både nemmest og mest betimeligt for os politikere at træffe den beslutning, vi beklageligvis blev nødt til at træffe i sidste uge.
     Men når vi nu får undersøgt sagen, vil det jo vise sig, om der er sket noget yderligere fra det øjeblik, vi indgik forliget, og til vi traf beslutningen i sidste uge. Det var selvfølgelig en svær beslutning for mig at træffe, og der må jo være sket noget, fra vi indgik forsvarsforliget og frem til i fredags. Men det må de nærmere undersøgelser belyse.

Per Kaalund (S):
     Tak for svaret, og vi støtter i øvrigt, at Rigsrevisionen får set på hele forløbet med Tårnfalken.
     Forsvarsministeren var kort inde på rapporten i et tidligere svar, men jeg vil gerne have det uddybet. I et moderne forsvar indgår der jo mange tanker om værnsfællesarbejde, altså at hær, flyvevåben og søværn skal kunne arbejde sammen, og derfor synes jeg, det er lidt nedslående at se, at man i forbindelse med et så stort og meget omkostningsfuldt projekt ikke har formået at etablere et rimelig fornuftigt samarbejde mellem hæren på den ene side og flyvevåbenet på den anden side. Jeg ved ikke, om forsvarsministeren har nogle kommentarer til den del af undersøgelsen.

Forsvarsministeren (Søren Gade):
     Jeg skal være den første til at beklage, at Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando ikke har kunnet lave et setup for Tårnfalken, som har virket optimalt, og det er noget, som både skal og vil blive belyst, så sådanne fejl ikke sker igen.
     Når det er sagt, vil jeg også sige til hr. Per Kaalund, at vi jo i forbindelse med det forsvarsforlig, vi lige har indgået, har besluttet at iværksætte forskellige undersøgelser i tiden frem mod næste forsvarsforlig, herunder om den kommandostruktur, vi har i det danske forsvar i dag, er optimal.
     Her er det klart, at et eksempel som dette her helt sikkert vil indgå som et klassisk eksempel på noget, der ikke har virket. Arbejdet vil blive sat i gang som lovet, og når der foreligger en endelig rapport, vil jeg selvfølgelig fremlægge den for forligskredsen.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Seneste kilde: Folketinget.

Baggrund:
tirs. 7. juni 2005: Ny ballade om Tårnfalken
tirs. 7. juni 2005: Spionfly: Kritik af minister
man. 6. juni 2005: Flyproducent skoser ministeren
man. 6. juni 2005: Kritiske spørgsmål til ministeren
fre. 3. juni 2005: Skrottet spionfly har aldrig fungeret
fre. 3. juni 2005: Fuglen der ikke ville flyve
fre. 3. juni 2005: Kammeradvokat vurderer erstatningskrav
fre. 3. juni 2005: Flyfiasko skal kulegraves
tors. 2. juni 2005: Forsvaret foreslår at afvikle TÅRNFALKEN
tors. 2. juni 2005: Opsummering af UAV-rapporten
tors. 21. april 2005: Forsvaret erkender ansvar for stækket spionfly

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3267.htm .