man. 4. juni 2007
Fogh-regeringen møder skarp international kritik for sin accept af en særlig type klyngebomber. Human Rights Watch og andre ngo'er opfordrer Danmark til at støtte et internationalt totalforbud.
Den store amerikanske menneskeretsorganisation Human Rights Watch er dybt skuffet over Danmarks holdning til klyngebomber, som hvert år koster et stort antal civile livet.
"Det er foruroligende, at Danmark og flere andre NATO-lande ikke går ind for et totalt forbud mod anvendelsen af klyngebomber. Uanset hvor man kommer fra, vil det betyde, at flere civile vil miste liv eller lemmer ved kontakt med de mange småbomber, som altid bliver liggende på slagmarken," siger Steve Goose, leder af Human Rights Watchs våbenafdeling til Information.
Den danske regering arbejder for, at klyngebomber med en selvudløsende destruktionsmekanisme forsat skal være tilladt i den internationale traktat, som ventes vedtaget af cirka 70 lande næste år.
Under en forespørgselsdebat i sidste uge gav et flertal i Folketinget regeringen grønt lys til at fortsætte denne politik, men krævede samtidig en videnskabelig undersøgelse af, hvor pålidelige den slags småbomber med indbygget selvdestruerende mekanisme er.
Det er i øjeblikket den danske regerings holdning, at en fejlprocent på én for de selvødelæggende småbomber, der bliver spredt rundt omkring på slagmarken, er acceptabel.
Årsagen er ifølge diplomatiske kilder, at det ellers bliver umuligt at få de store producentlande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien til at skrive under på den internationale traktat. Men denne taktiske tilgang tager flere ngo-grupper afstand fra.
"Hvis vi antager, at en fejlprocent på én er acceptabel, så ville det f.eks. være i orden, at briterne efterlod 1.000 småbomber efter bombardementet af Basra i Irak i 2003," siger Grethe Østern fra Norsk Folkehjelp.
Under angrebet affyrede de britiske styrker omkring 100.000 småbomber.
Større fejlrate
Af en undersøgelse foretaget af det norske forsvars forskningsinstitut (FFI) fremgår det f.eks., at fejlraten for selvødelæggende småbomber anvendt af Israel i Sydlibanon sidste sommer lå mellem fem og ti procent. Israel brugte de samme klyngebomber, som det danske og norske forsvar ligger inde med - nemlig typen M85.
Under prøveaffyringer af 9.400 M85 småbomber i Norge sidste efterår konstaterede FFI en fejlrate på 1,46 pct. Grethe Østern var med som observatør for Norsk Folkehjelp.
"Faktum er, at man ikke kan imitere de virkelige forhold på slagmarken. I Norge landede småbomberne på hårdt terræn, men hvis det er blødt terræn, vil den selvødelæggende mekanisme være mere tilbøjelig til at slå fejl," siger hun.
Det er Norge, der under den socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenbergs ledelse har taget initiativ til at få vedtaget en international traktat mod anvendelse af klyngebomber i stil med traktaten mod landminer fra 1997.
Det indledende møde fandt sted i Oslo i februar og tiltrak 40 lande. Den seneste runde foregik i Lima, Peru, hvor 70 sluttede sig til forhandlingerne. Alle NATO-lande, undtagen USA, deltager. Rusland, Kina og Israel står også udenfor.
Den norske debat om klyngebomber har været langvarig.
"Vi blev i begyndelsen mødt af modstand fra politikere og fra forsvaret. Men efter vedvarende pres lykkedes det os at overbevise selv det norske forsvar. Det til trods for, at 40 pct. af artilleriet udgøres af klyngebomber," fortæller Grethe Østern.
Norge har sammen med Belgien, Irland og Østrig indført et foreløbigt stop for anvendelse af klyngebomber, indtil en international traktat bliver vedtaget. Et sådant skridt har den danske regering også afvist. Ifølge Human Rights Watch bliver de mindre NATO-lande udsat for pres fra større NATO-lande og især fra USA.
"Den amerikanske regering truer med, at et land, der tilslutter sig en traktat, vil blive udelukket fra fælles militære operationer. Men det truede USA også med under forhandlingerne om landminetraktaten. Ikke desto mindre har Danmark og andre NATO-lande med styrker i Afghanistan sagt til USA, at de ikke vil deltage, hvis amerikanerne bruger landminer. Og det har USA måttet acceptere. Det samme ville utvivlsomt ske, hvis USA stod uden for en traktat mod klyngebomber," siger HRW's Mark Hitznay.
Vil ikke udelukkes
Den danske regerings holdning er, at Danmark ikke skal tilslutte sig en traktat, som hindrer deltagelse i fælles NATO-operationer.
"Det ligger ikke i kortene, at vi går ind i en traktat, som hindrer os i at deltage i internationale militære operationer," siger en diplomatisk kilde. I det norske forsvar og regering frygter man ifølge Grethe Østern ikke at blive udelukket fra NATO's militære operationer. Det springende punkt, siger Steve Goose fra HRW, er formuleringen i traktaten.
"I udkastet står der, at de kontraherende parter ikke må assistere, opfordre eller forlede til anvendelsen af klyngebomber. Det kunne betyde, at de ikke må lagre og transportere klyngebomber tilhørende andre lande."
Den danske regering tror ikke på, at det norske initiativ ender med en traktat mod klyngebomber. I stedet vil man genoptage forhandlingerne om et forbud i FN-regi. I Konventionen om Visse Konventionelle Våben (CCW) fra 1980 begrænses brugen af landminer, klyngebomber og andre våben. Underskriverne omfatter alle producentlande af klyngebomber. "Vi anser Oslo-processen for at være nyttig, fordi den har presset producentlandene til at give indrømmelser under et møde i FN-regi om en opdatering af CCW," siger en diplomatisk kilde.
Det bliver kategorisk afvist af Human Rights Watch.
"En tilbagevenden til CCW ville svække bestræbelserne på at vedtage et internatoinal forbud mod klyngebomber. Det ville være en distraktion. Oslo-processen er den eneste effektive måde til at forbyde klyngebomber," siger Goose.
Kilde: Information.
Baggrund:
fre. 16. sept. 2005: Våbenmesse sælger klyngebomber
man. 8. mar. 2004: Konventioner styrer klyngebombe-brug
man. 8. mar. 2004: Klyngebomber aldrig anvendt i Danmark
man. 8. mar. 2004: Kun artilleriet har klyngebomber
tors. 11. dec. 2003: Et problematisk men effektivt våben
tors. 20. nov. 2003: Jensby: Ok til ICM-klyngebomber
lør. 8. nov. 2003: ICM dræber også civile
fre. 7. nov. 2003: Kontroversielt klyngebombenotat
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3224155.htm.