Varde Kaserne hårdt ramt

fre. 25. maj 2007



Op til hver tredje må undværes i de daglige opgaver på Varde Kaserne. Grunden er udsendelser, og presset får flere midaldrende til at søge væk.

Lige nu er 120 mand sendt ud fra Varde Kaserne til internationale missioner. De fleste er i Afghanistan og Kosovo, enkelte er i Irak.
     De 120 mand mangler derfor i kasernens dagligdag, der i mere fredelige tider varetages af en fast stab på omkring 600 medarbejdere.

Udsendelserne varer i sig selv et halvt år. Dertil kommer flere måneders forberedelser og en pæn portion afspadsering bagefter. Alt i alt regner Forsvaret med et år, hvor hver udsendt udgår af den daglige rutine - hvilket bringer fraværet i kasernens dagligdag op på det dobbelte - eller omkring en tredjedel af de fastansatte:
     - Bare på den her gang vil en tredjedel være væk til efteråret, siger kasernens chef, oberst Werner P. Kahle fra sit kontor til Jydske Vestkysten.

Varde Kaserne er ligesom Forsvaret i øvrigt begyndt at mærke reaktionerne på de pressede vilkår i form af en sivning fra Forsvaret midt i pyramiden - blandt de 35 til 45-årige.

Seneste kilde: Jydske Vestkysten.

Baggrund:
tirs. 27. febr. 2007: Artilleri på charmeoffensiv
man. 11. dec. 2006: Glæder sig til 2007
man. 11. dec. 2006: Ser frem til uddannelse
man. 11. dec. 2006: Klar til at blive klar
man. 11. dec. 2006: Gør klar til at spille for chefen
tirs. 4. april 2006: 1 AA mangler folk
tirs. 17. jan. 2006: Tager civil uddannelse
tirs. 3. jan. 2006: Imponeret over indsats
april 2005: Bittert og frustreret personel
man. 7. febr. 2005: HK´ere fyres på Varde Kaserne
jan. 2005: Usikkerheden er stor på Varde kaserne
tors. 6. jan. 2005: 2004: Professionelle trods usikkerhed

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3210Gar.htm.