tors. 17. maj 2007
Hvad er værst: Bomber fra fly eller granater fra kampvogne? Forsvaret er internt uenige: Forsvarskommandoen og dermed politikerne holder på fly, mens hæren havde hellere overladt opgaven til kampvogne.
"Der findes ikke ubestridelige facitlister i krig. Til gengæld rejser krig det ene dilemma efter det andet. Hvad er værst: At sende soldater uden tunge våben ind i en afghansk landsby med Taleban-krigere, som kan beskyde dem på nært hold? Hvorefter kampen slutter med en tonstung flybombe, som nok rammer præcist, men tager en stor del af eventuelle skjulte civile i nabolaget med sig i knaldet?
Eller er det værre at affyre en brisantgranat fra en kampvogn på et par kilometers afstand - med egne soldater i sikkerhed, men ude af stand til at se, om der gemmer sig civile, hvor kampvognen sigter?"
Sådan ridses det militære dilemma op i en artikel i Berlingske Tidende i dag.
Striden mellem hæren og Forsvarskommandoen viser dilemmaets natur. Begge steder sidder fagfolk med samme mål; nemlig at sikre soldaterne bedst muligt og løse opgaven bedst muligt med de penge og det materiel, som politikerne stiller til rådighed.
Soldaternes sikkerhed
Samme konflikt kan man se i Storbritanniens og Canadas vidt forskellige opfattelse af, hvordan man når selv samme mål. Storbritannien vil af psykologiske grunde ikke køre i kampvogne, mens canadierne i al hast har hentet 18 Leopard 1-kampvogne ud af deres strategiske reserver og sendt dem i krig. De er nu ved at lease mere moderne Leopard 2-kampvogne som indsættes til efteråret. Forklaringen er givetvis, at canadierne har mistet ikke færre end 48 soldater siden august sidste år, især i Operation Medusa i efteråret.
Kravet fra hæren om danske kampvogne nu kan ses på baggrund af erfaringerne fra Balkan i begyndelsen af borgerkrigen, mens FN ledede de fredsbevarende styrker. Daværende forsvarsminister Hans Hækkerup (S) og daværende forsvarschef Jørn Lyng gennemtrumfede, at den danske bataljon fik kampvogne. De viste deres værd i Operation Bøllebank, hvor de nedkæmpede et serbisk angreb. Det åbnede øjnene hos serberne og i FN for værdien af at vise vilje og evne til at bruge magt.
Hærens ledende officerer ser det som deres vigtigste opgave at sikre deres soldater, mens Forsvarskommandoen også lægger vægt på forholdet til briterne, som er Danmarks vigtigste militære samarbejdspartner i disse år. Forsvarskommandoen mener, at pengene til kampvognenes drift kan være spildte, når de alligevel ikke kan holdes i gang derude i mere end halvandet år, mens hærens chefer mener, at halvandet års større sikkerhed for soldaterne er bedre end ingenting.
Civile i fare
Den første danske soldat, der blev dødeligt såret i Afghanistan, blev begravet i sidste uge, og ifølge militære sagkyndige er det et mirakel, at tabskontoen ikke er langt større.
Endelig er der det civile kort. Officererne er forsigtige med at bruge det, men det er en kendsgerning, at danske enheder i det sidste halve år af 2006 106 gange påkaldte flybomber mod mål i Afghanistan. Flybomber er langt kraftigere end kampvognsgranater, og risikoen for at ramme civile i skjul er større. Kampvogne kan nedsætte behovet for flybomber betydeligt.
For Hærens synspunkt taler også, at enhederne i Afghanistan skifter karakter. De to første hold soldater bestod af meget mobile, professionelle spejdereskadroner, hvis force først og fremmest er hastighed. Spejdereskadroner er ikke meget for tunge, pansrede køretøjer, ikke engang pansrede mandskabsvogne. Men fra august skifter styrkesammensætningen til også at omfatte traditionelt infanteri. Så kan pansring spille en meget vigtigere rolle.
Nok så interessant er det, at oppositionen, inklusive de Radikale, synes parat til at levere, hvad forsvaret beder om. Partierne siger ja til, at Danmark trækker en stor del af soldaterne væk fra genopbygningscentrene i det nordlige og vestlige Afghanistan og samler kræfterne om det risikable håndværk og genopbygning i syd. Danmark halverer antallet af soldater i det tysk-ledede genopbygningscenter og forlader helt og holdent det svensk-ledede center, sådan som forsvaret har ønsket.
Forsvarskommandoen lægger i sin indstilling også op til indsættelse af F-16 kampfly og specialoperationsstyrker i begyndelsen af 2008. Forsvaret kan altså få omtrent hvad de beder om inden for de økonomiske rammer - kampvogne eller ej. Ansvaret kan for en gangs skyld ikke placeres hos politikerne.
Kilde: Berlingske Tidende.
Baggrund:
tirs. 3. april 2007: Næsten dagligt luftbombardement
tors. 15. mar. 2007: Flystøtte til spejdere
lør. 24. febr. 2007: Soldater ringer efter bombefly
tors. 8. febr. 2007: Politikere: Klar besked om skud mod civile!
tors. 8. febr. 2007: Overdreven brug af flybomber?
tors. 8. febr. 2007: Moderne kampfly sparer liv
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3191Afg.htm.