Salut for 75 år med Dannebrog
tirs. 8. maj 2007
Kanonsalut fra både Kronborg og batteriet Sixtus fejrer 26. maj, at det er 75 år siden, at kommandoflaget blev hejst første gang på Kongeskibet Dannebrog.
Til lyden af kanontorden fra batteriet Sixtus går dronning Margrethe og prinsgemalen i dag ombord på kongeskibet Danneborg for første gang i år. Kl. 12 idag ankommer regentparret til Nordre Toldbod ikke langt fra Amalienborg og sejler herfra i chalup ud til Dannebrog, der ligger for anker ved Holmen. Efter en kort sejlads langs Øresunds kyst vender regentpar og kongeskib kl. 14:30 tilbage til København, hvor regentparret går land.
Dannebrog fejrer 75-årsdag
Som traditionen byder, er kongeskibet kommet til hovedstaden efter sit vinterophold på flådestation Frederikshavn. Dannebrog er nu klar til endnu en sommer med kongefamilien. I år kan regentpar og besætning fejre, at det er 75 år siden, at kommandoflaget blev hejst første gang på Danneborg. Det sker den 26. maj og fejres med en sejltur på Øresund og kanonsalut fra både Kronborg og batteriet Sixtus.
Den 18. september slutter sommerens tjeneste for Dannebrog. Regentparret går i land ved Nordre Toldbod og batteriet Sixtus afgiver salut.
Kilde: FKO.
Baggrund:
lør. 29. april 2006: Start på sommertogt
ons. 3. aug. 2005: Kronborgs salut er reddet
tors. 15. april 2004: Salut på Kronborg
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/31831AA.htm.