| |
Til afsløringen af mindepladen for de faldne og sårede danske soldater ved Dvor i Kroatien gjorde vejrguderne, hvad de kunne, for at minde deltagerne om, at man ikke var samlet til en munter begivenhed.
To veteraner fra FN-styrken omtalte inden ceremonien den øsende regn: "Sikken et møgvejr" - "Ja, det var ligesom i Kroatien". Så gråt-i-gråt var alligevel en passende ramme for at mindes den situation, som stabskompagniet ved den danske bataljon befandt sig i den 18. og 19. september 1995.
Serbisk modgang
I efteråret 1995 oplevede de bosniske serbere flere nederlag i borgerkrigen i Jugoslavien. Kroatiske styrker generobrede områderne Vest-slavonien og Krajina, som havde været serbisk kontrollerede siden 1991, og en serbisk offensiv mod den muslimske enklave, Bihac, slog fejl.
Ifølge daværende bataljonschef, Jørn Jensen, var det som støtte til et muslimsk modangreb fra Bihac, at kroatisk artilleri åbnede ild mod serbiske styrker i nærheden af den danske FN-lejr i Dvor. Oberst Jensen er imidlertid overbevist om, at det var en serbisk kampvogn, som beskød dækningsrummet, hvor danskerne havde søgt tilflugt, og dræbte to samt sårede otte danske soldater. På et tidspunkt under kampen opholdt den sig to kilometer fra den danske lejr, og "fra den afstand kan man ramme en stålplade på 1 x 1 meter".
Danskerne var ved at forberede deres tilbagetrækning, da de pludselig havnede i krydsilden mellem de stridende parter. Netop FN´s manglende beskyttelse af disse to "sikre områder", Krajina og Vest-slavonien, mente Oberst Jensen kunne være et motiv til det serbiske angreb på danskerne. Næste dag fortsatte serberne bombardementet med mortergranater, og yderligere seks danske soldater blev såret.
Våbenbrødre
Flere af talerne ved mindehøjtideligheden kom ind på det særlige fællesskab, som er opstået mellem de soldater, der var til stede, mens lejren blev beskudt den 18. og 19. september. En af dem, Terry Leon Petersen, fortalte om sine frustrationer over hændelsesforløbet under og efter bombardementet:
- Jeg er snart træt af eksperter, af analyser og forklaringer og fortielser og af politiske eller økonomiske begrundelser. Meget af alt det passer jo slet ikke! Det ved vi, - for vi var der jo selv og så og følte tingene på egen krop og i eget sind.
Mindepladen er i høj grad en gestus for dem, som oplevede tragedien på nærmeste hold, og deres pårørende.
De to faldnes, Robin Bargholz og Michael Madsen, alt for tidlige død fik flere af talerne til at komme ind på livets skrøbelighed. I det hele taget var ceremonien en påmindelse om, at det ikke altid er muligt at gennemføre fredsstøttende operationer uden tab.
Seneste kilde: FOV Nyhedsbrev.
Baggrund:
sept. 2001: Højtidelig afsløring af mindeplade
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3136.htm.