Dokumentation af flystøtte

Af MP-sergent Christian (uddrag af blog), tors. 28. dec. 2006


"Dokumentationen bliver lavet, såfremt at der på senere tidspunkt skulle komme tvivlsspørgsmål omkring vores operationer."

Det er nu ved at være en af de sidste dage i året, inden vi atter starter på et nyt år.

[...]
     Starten af december måned gik jo med operation i den nordlige del af vores missionsområde, desværre var vi jo så uheldige at blive ramt af personelskade, da vi havde tre mand som påkørte en mine. Heldigvis så slap de alle tre med livet i behold, men det var en overraskelse for mig, da vi lavede rapporten at alle 3 mand som havde kørt i det køretøj var 20 år eller derunder.
     De tre efterfølgende dage blev vi ramt af angreb fra Taliban, og havde kampe på helt op til 8 timer. Det tog hårdt på nogen af drengene kunne jeg godt se. Men mens vi var derude, var det godt at se at eskadronschefen havde så meget føling med hans enheder, og brugte forskellige måder, til at få folk til at bearbejde deres oplevelser.
     Jeg forlod operationen midtvejs dvs. ca. 7 dage efter vi var kørt ud. Vi (MP) havde fået så meget papirarbejde grundet de sidste mange dages kampe, og grundet mineulykken. Jeg blev derfor udskiftet med Michael, som kom med ud sammen med forsyningerne og optankningen. Så kunne vi få færdiggjort, alle de rapporter som skulle færdiggøres inden eskadronen atter kom hjem til Camp Bastion.

Vores rapporter var rent faktisk "positive" på sin vis, selvom det omhandlede afhøringer. For en af vores hovedopgaver som jeg også har nævnt i tidligere blog's, det er dokumentation.
     Ved alle de kampe vi havde på tredje, fjerde og femte dagen, fik vi støtte fra vores TACP (Tactical Air Control Party) eller på mere dansk facon... flystøtte.
     Og derfor var det vores (Militærpolitiets) opgave at få dokumenteret og klarlagt, hvem der havde gjort hvad under flystøtten. Dokumentationen bliver lavet, såfremt at der på senere tidspunkt skulle komme tvivlsspørgsmål omkring vores operationer.
     Nå men de følgende 10 dage gik blandt andet med skrivning, samt afslutning af rapporter, således at de kunne blive skudt af sted, hurtigst muligt.
     [...]

Kilde: dr.dk.

Mere:
tirs. 12. dec. 2006: I kamp mandag eftermiddag
søn. 3. dec. 2006: Intense kampe
fre. 1. dec. 2006: Morter-træning

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3131TAC.htm.