Danske soldater med i forårsoffensiv

tirs. 13. mar. 2007

Hold 3 i Helmand deltager nu i ISAF´s store offensive operation med navnet Achilles. Den blev indledt den 6. marts. Operationen skal sikre stabilitet og mulighed for at genopbygge i syden.

Det danske hold 3 i Afghanistan erklærede sig i sidste uge klar til at deltage i ISAF (International Security Assistance Force) opgaver.
     Dette er NATO's hidtil største operation i landet, og den er rettet mod militante talibanere og narkohandlere, hedder det i en erklæring for en uges tid siden.
     Operationen omfatter hele Afghanistan, men tyngden ligger i Kandahar- og Helmandprovinserne, hvor størstedelen af de knap 300 danske soldater er udstationeret. De danske soldater patruljerer i det åbne land, og de løser den samme type opgaver, som danskerne har løst i Sydafghanistan siden hold 1. Mere end 4500 NATO-soldater og 1000 afghanske soldater deltager i operationen.
     Et af det vigtigste mål med operation Achilles er at få fuld kontrol over området ved byen Kajaki. Her ligger der en stor dæmning, og der er allerede afsat penge til at renovere den. Dæmningen vil kunne give mange afghanere strøm og mulighed for kunstvanding, men renoveringen har været bremset af talebanernes aktiviteter. De danske soldater deltager ikke i kampene ved dæmningen.

Seneste kilde: FKO.

Læs mere om ISAF og operation Achilles på NATOs hjemmeside.
Baggrund:
tirs. 13. mar. 2007: Uden at kny i støvet
ons. 7. mar. 2007: NATO indleder offensiv imod Taliban

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3126Afg.htm.