Uden at kny i støvet

tirs. 13. mar. 2007

"Det blev en travl mandag eftermiddag for artilleri-pejleradaren ARTHUR i Afghanistan. Den danske radar registrerede indkommende mortérild mod en fremskudt base i det sydlige Afghanistan i Helmand-provinsen.

Den effektive radar pejlede lynhurtigt, hvor mortérilden kom fra, og allieret artilleri besvarede ilden. Det lykkedes for ISAF-styrkerne at nedkæmpe oprørernes affyringssteder ved hjælp af den danske ARTHUR pejleradar.
     Ingen danskere er kommet noget til."

Sådan skriver HOK i dag i sin daglige Mission Update.
     Jesper Rømer, presseofficer ved ISAF, beretter (også i dag) mere om ARTHUR-folkene på HOK hjemmeside:

Når professionelle soldater holder op med at klage, så har de det for det meste for godt, spøger vi her i Bastion.
     Det mundheld holder ikke helt vand, for vi hørte i lang tid ikke andet end professionelle situationsrapporter fra en deling ARTHUR-folk i en fremskudt "firebase" eller Forward Operating Base (FOB)/fremskudt base.
     ARTHUR er en artilleripejleradar (ARTilleri HUnting Radar). En radar, der bruges til at finde ud af, hvor fjenden skyder fra. Man kan så guide egne styrkers artilleri-ild. Når oprørerne skyder på ISAF-styrker eller prøver at bevæge sig i terrænet, falder hammeren efter retningsanvisning fra de danske styrkers meget efterspurgte ARTHUR radar. Det indskrænker oprørernes bevægelsesfrihed, og det er blandt andet formålet med vores tilstedeværelse i Afghanistan. Netop mandag var ARTHUR med succes indsat mod en fjendtlig mortérstilling.

En FOB er en lille base med hårde nysere, der holder til i en lille ø af ISAF-styrker på en knold lige midt i et område fuld af modstandere. Der er flere FOBS, men den vi lige har besøgt, lå på en vindblæst knold totalt uden læ. Den er til gengæld godt beskyttet, og ingen nærmer sig en FOB uden at blive opdaget.

[...]

På toppen af bakken breder synet af FOB'en sig: Man nyder ikke synet ret lang tid. For det første er det ikke tilrådeligt at stå for lang tid i silhouet på toppen af selv den mindste bakke og nyde udsigten. For det andet, så er der ikke meget at se på. Nogle kanoner, en radar, telte og så nogle huller i jorden.
     Hullerne i jorden ligner skyttegrave med camouflerede plastic presenninger over. For sit indre øre hører man næsten temaet fra en film om Vietnam-krigen. Støvede ansigter titter nu frem under det minimale læ, det viser sig at være engelske og afghanske allierede, der dels bevogter basen og dels betjener kanonerne.
     Engelske og afghanske styrker bor som taget ud af en krigsfilm om Vietnam-krigen.

De danske radarfolk bor under en presenning, der er spændt ud over nogle små telte. Badeforholdene består af plaststykker, der symbolsk dækker den badende.
    

Toilettet er bogstaveligt talt et udbrændt lokum, da nogle forsøgte at brænde affald lidt for tæt på de plader, der kun nødtørftigt yder beskyttelse fra nysgerrige blikke.

SITREPS (situationsrapporter) fra ARTHUR har i nogen tid kun leveret den nødvendige tjenstlige information om radarens opgaver og resultatet af samme. Ingen vidste, hvordan de danske styrker nøjagtigt boede. Her er nemlig nok at holde styr på i det daglige. Endvidere var der intet brok fra ARTHUR-folkene, kun meldinger om daglig drift af radaren.
     I FOB'en er der intet at lave ud over tjenesten. Her er intet kondirum som i Camp Bastion, intet velfærdstelt, slet ingen forretninger og intet kæmpestort cafeteria. Den eneste melding ud over det sædvanlige ARTHUR-mandskabet kom med, var en forespørgsel, om man ikke lige i Camp Bastion havde et stort telt, man muligvis kunne undvære. På trods af at det ikke just var luksus-forhold, havde ingen hørt et kny fra de hårdtarbejdende radarfolk. Af ovenstående tekst kan man se, hvorfor de forespurgte om et telt.
     Konklusionen er, at en FOB (Forward Operating Base eller firebase) ikke er det sted, man skriver øverst på ønskelisten over tjenestesteder.

Kilder: HOK: Mission update og HOK: På velfærdsfod.

Mere om Arthur.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3125Art.htm.