Jeg står sammen med Lars Schouboe, FRE, Luffe og alle de andre - Forward Air Controllers (FAC), deres laseroperatører og signalmænd og så det løse.
Vi befinder os i skarpskydningsterrænet omkring Kallesmærsk Hede i Oksbøl øvelsesterræn, fordi flyvevåbnet gennemfører sin årlige skarpskydning for F-16.
Der er 3.045 meter til det første mål. Laseren er sat op og kalibreret på målet. Skulle den af en eller anden årsag svigte, har FRE befalet en reservelaser sat op, og også den er klar til aktion. Der er hul igennem til sikkerhedsofficeren, ASO, der sidder i flyverdragt i sit gule plastictårn oppe ved "Bøffelstillingen". Skydækket er lidt lavt, og der er meldt om regn senere på dagen. Men de tre FAC'ere, der skal i ilden i dag, er klar og tændte til opgaven.
Så kommer først melding fra ASO: Den F-16, der skulle komme fra Flyvestation Aalborg, kommer ikke alligevel. Vejret er for dårligt, og sikkerheden har højeste prioritet.
Den ene af de tre kommer ud fra den pansrede mandskabsvogn, hvor han har siddet og forberedt sig, trækker lidt ærgerligt på skulderen. Ikke noget arbejde til ham i dag.
ASO melder, at det næste fly, der flyver fra Skrydstrup, er på vej. Der går et par minutter, og så brydes morgenstilheden af voldsomt brøl, da F-16'eren kommer ind i terrænet over hovederne på os og fortsætter til sit begyndelsespunkt ude i den fjerne ende. Det er svært at høre kommunikationen på radioen.
Men de spredte kommentarer, der følger efter, gør det klart, at piloten på grund af vejret vælger at gå tilbage til flyvestationen med sin last. Og det er tydeligt, at FAC'erne er skuffede over pilotens valg. Men det er manden i flyet, der bestemmer i den sidste ende. FAC'en er blot et redskab i hans hænder.
Ventetiden på det sidste fly falder ikke lang. Underholdningen er i top, det fyger med vittigheder og historier, Lars skal være far til november, og der deles flittigt ud af anden-, tredje- ja nok også fjerdehåndserfaringer.
Så melder ASO over radioen: "I kan godt pakke sammen. Der bliver ikke mere til jer i dag!". Det sidste fly har ikke brug for FAC, så ingen af de tre fik altså lov i dag. Der er skuffelse at spore i hele banden.
På FRE's ordre pakkes udstyret sammen, og der gøres klar til afgang. Der går ikke længe, så kommer det tredje F-16 ind over terrænet. Alle retter som på kommando opmærksomheden mod lyden og søger med blikket flyet på den musegrå himmel.
"Der gik den!", råber en eller anden. Alle, undtagen mig, der er lidt nærsynet og har glemt brillerne, kan tilsyneladende se bomben falde mod målet. F-16 flyet drejer ind i en vinkel på den faldende bombe, og jeg hører FRE sige, at han "laver sgu en LANTIRN".
Et voldsomt ildglimt og en stor, sort sky af røg stiger til vejrs tre kilometer længere ude. Vi venter i tavshed. Så kommer drønet: BUUUM! 1.000 kilo bombe, heraf 400 kilo sprængstof rammer plet - der er ingen tvivl om effektiviteten af den cocktail.
Kilde: FOV Nyhedsbrev.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3120.htm.